FC Fredericia møder fredag aften FC Helsingør i et vaskeægte topbrag i NordicBet Ligaen, hvor en eventuel vinder af opgøret vil komme til at indtage førstepladsen alene.

Begge hold ha forud for opgøret 20 point, og den eneste forskel på de to hold er, at Helsingør har scoret 20 mål og FC Fredericia har scoret 17. Begge mandskaber har lukket syv mål ind, og det er derfor svært at finde de store forskelle på mandskaberne.

Rent sportsligt var det forventet, at begge mandskaber ville være i den bedre halvdel af rækken, men det var ikke forventet, at det ville være de to tophold efter otte spillerunder. Det hænger blandt andet sammen med, at HB Køge har underpræsteret, og at der i sæsonens indledning herskede kaos i Esbjerg, da Peter Hyballa var ansat.

https://www.facebook.com/ByraadSoerenLarsen

For FC Fredericias vedkommende er det i langt de fleste kampe lykkedes med at holde en solid organisation. Kun i udekampen mod Nykøbing er det glippet, og det i tilfælde blev der lukket fire mål ind, hvilket er umuligt. Fratrækker man de mål ville FC Fredericia have været det hold, der har lukket færrest mål ind i rækken. I stedet har de lukket syv mål ind, hvilket også er tilfældet for Helsingør og Hvidovre.

At Fredericia og Helsingør har to solide defensiver gør dog ikke nødvendigvis, at det bliver en fastlåst kamp. Med indvielsen af den nye tribune på Monjasa Park kommer der flere tusinde tilskuere på stadion, og de vil pace FC Fredericia fremad banen. Med det offensive spil, som man har set sæsonen igennem fra blandt andet Kristian Kirkegaard og Samson Iyede, har FC Fredericia midlerne, der skal sætte Helsingør-defensiven med Kevin Stuhr-Ellegaard i målet under pres.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Den helt store profil for Helsingør offensivt har været Tonni Adamsen, der har fundet vejen til netmaskerne fem gange i sæsonens løb, og han er skarpt efterfulgt af den newzealandske angriber Calum McCowatt, der har lavet fire mål. Der venter derfor et opgør, hvor FC Fredericias defensiv skal være påpasselig. 

I den fredericianske har der ikke været mange huller i indledningen af sæsonen. Mod Horsens gav FC Fredericia ikke de store chancer væk, og selvom anfører Christian Ege Nielsen udgik med en skade, viste afløseren Oliver Olsen sig som en fuldgod erstatning til opgaven. Er Ege ikke kommet sig nok af skaden, vil det formentlig være Olsen, der kommer til at starte inde i forsvaret sammen med Jeppe Gertsen og Erik Nissen.

Der er kampstart mellem de to hold klokken 18:00, men allerede klokken 16:00 åbner portene til, hvad der skal blive en fredericiansk folkefest, som man kan læse mere om her:

Skriv en kommentar