I nat mellem klokken 02.00 og 03.00 valgte politiet at lave en trafik-razzia i rundkørslen ved Hejse Kro. Det viste sig at være en god idé, da to bilister blev stoppet med narko i blodet.
– Klokken 02.27 blev en 21-årig mand fra Fredericia stoppet i sin bil, hvor en narkotest viste, at han havde kokain i blodet. Klokken 02.53 blev en 31-årig mand fra Odense også stoppe i sin bil, hvor en narkotest viste, at han også havde kokain i blodet. Han fik også en bøde for at køre i bil uden at have spændt sikkerhedsselen samt for at køre bil i frakendelsestiden, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra Patruljecenter Syd til Fredericia Avisen.
Begge mænd blev anholdt til afgivelse af en blodprøve og derefter løsladt.