To udenlandske indbrudstyve blev opdaget da de i nat kravlede under et hegn til en virksomhed på Nordensvej i Fredericia. Politiet rykkede hurtigt frem og tog dem på fersk gerning. Nu håber politiet på udvisning.

– Klokken 01:59 blev der set to mand kravle under et hegn til en virksomhed på Nordensvej. Vi sender hurtigt en patrulje ud, der kommer hurtigt til stedet og pågriber to personer. Der er tale om to udlændinge i 40’erne. De var i besiddelse af tyvekoster fra virksomheden. De bliver fremstillet senere i dag, med henblik på om de kan dømmes med en straksdom. Vi håber også på, at de bliver udvist af landet, fortæller Vagtchef John Skjødt.