Den 16. september, afholdes et foredrag med Ole Helmig (Thomas Helmigs far) på I.P. Schmidt gården i Fredericia.

Ole Helmig vil i dette foredrag kante sig lidt ind på, hvad humor er, og påvise den rolle den spiller både i vores hverdag og patientbehandling.

Ole Helmig vil give en række eksempler og fortælle om, hvordan humor også kan hjælpe mod stress og udbrændthed.

Dernæst vil han berette lidt om en række muntre hændelser i sit lange lægeliv.

Arrangementet er foretaget af SAMKLANG. Foreningens formål er i samarbejde med flere patientforeninger at lave sundhedsfremmende aktiviteter og forbedre kommunikationen med de offentlige myndigheder i sundhedspolitiske spørgsmål i Fredericia kommune. Dette også i tæt samarbejde med Frivilligcenter Fredericia.