Det er ikke muligt at gennemskue, hvad og hvilken forskel et Sønderjysk testcenter for kæmpevindmøller skal gøre godt for. En ting er dog sikkert. Nej tak!
Møller der strækker sig over 400 meter op i luften er en psykosocial trussel mod både mennesker og dyr. Lyd og skyggedannelser er blot to af de gener, som Sønderjyderne skulle påføres, hvis det såkaldte testcenter skulle etableres i Sønderjylland. Det virker mest af alt, som om vi i vores landsdel, skal føres bag lyset af en blanding af forskere og spekulanter, godt støttet af den socialdemokratiske regering. Det er naturligt at spørge om, hvorfor disse store møller ikke kan testes i en simulator. Alt fra fly til skibe og megen anden teknologi testes i simulatorer inden den berømte jomfrurejse. Det er sært, at der skal bygges testcentre for at lave fuld skala forsøg. De påtænkte møller skal vel rejses i de miljø, hvor de skal operere.
Skulle det endeligt være, vil jeg anbefale Øresundskysten som et egnet sted – med et smil på læben. Dagspressen fortæller ofte – på videnskabelig baggrund – om de miljø- og klimamæssige udfordringer, som store vindmøller medfører. De gigantiske vinger der består af glasfiber, komposit og giftigt materiale er miljøbomber som ikke kan nyttiggøres. Det siger jeg fra overfor. Principperne i begrebet ”cirkulær økonomi” er, at den enes affald er den andens ressource. Brugte vindmøllevinger dumper i den ligning, da udtjente vinger ikke kan genbruges. Forsøg med kæmpevindmøller burde erstattes med forskning i vindmøller, der i den cirkulære økonomis tankegang, lever op til krav om genbrugelighed. Vingerne kunne laves i træ, lærred eller aluminium, selv om det så bliver svært at lave kæmpevindmøller.