På Skyttevej i Fredericia har der været indbrud i nat, men vedkommende, der brød ind, er blevet fanget på overvågningen.

Døgnrapporten fra Fredericia var en tynd en af slagsene, hvor der var to episoder fremhævet af vicepolitikommisær Finn Ellesgaard fra Sydøstjyllands Politi. Onsdag klokken 20:52 blev en 33-årig mand fra Vejle Kommune standset i bil på Strevelinsvej, og det viste sig, at han ikke havde førerret, og det blev han derfor sigtet for.

Den sidste sag på døgnrapporten drejer sig om et indbrud på Skyttevej. Det er sket i nat klokken 03:49, hvor man via overvågning på stedet kan konstatere, at der har været en mand inde. Det er uvist, hvodan han er kommet ind, men der er noget, der er knækket på et kældervindue og man kan se, at der er har været færden i kælderen, men det er ikke afklaret, om der er stjålet noget.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.■

Skriv en kommentar