En 19-årig mand er i dag ved et nævningeting ved Retten i Sønderborg blevet idømt syv års fængsel for drabsforsøg og våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.
Den 20. august 2016 om eftermiddagen udviklede der sig i et område med boligblokke på Koralvej i Sønderborg skænderier mellem nogle forskellige personer. Efter det løb den dømte hen i en lejlighed, hentede en pistol og affyrede den efterfølgende mod en 29-årig mand, der blev ramt af flere skud og var i livsfare.
Gerningsmanden blev 11 dage senere anholdt i Marseille i henhold til en Europæisk Arrestordre og bragt til Danmark. Det skete vurderes ikke at være bande-relateret.