Politiet fik tirsdag formiddag klokken 08.20 en anmeldelse om, at en beboer ved Trekanten i Fredericia, havde taget en indbrudstyv på fersk gerning i, at begå indbrud i bygningen
– Beboeren havde faktisk låst indbrudstyven inde i kælderen, da han blev overrasket under indbruddet. Indbrudstyven er en af vores gamle kending, en 42-årig mand fra Fredericia. Han blev anholdt og sat i detentionen, oplyser Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
Politiet valgte, at fremstille den 42-årig indbrudstyv ved Retten i Kolding tirsdag eftermiddag, hvor han blev idømt en straksdom på 30 dage.
– Dommeren valgte dog, at løslade den 42-årig mand til senere afsoning, slutter Mogens Damgaard.