De seneste år er opmærksomheden omkring ensomhed og de sociale og sundhedsskadelige konsekvenser, der følger ensomhed, vokset. Samtidig er antallet af studier, der undersøger, hvordan vi afhjælper ensomhed, steget markant. For første gang er de mange effektstudier på området nu samlet i en omfattende systematisk litteraturgennemgang, der bidrager til sikker viden om, hvad der virker og med hvilken effekt.

På få år er antallet af ensomhedsstudier vokset markant. Der er derfor på kort tid produceret meget ny viden til et relativt nyt forskningsfelt. Men den nye viden har været fragmenteret, og uden et samlet overblik og en systematisk litteraturgennemgang har det været vanskeligt at sige noget sikkert om, hvorvidt ensomhed kan afhjælpes. Sådan forholder det sig ikke længere. I dag kan Mary Fonden i samarbejde med Defactum, Lauritzen Fonden og Realdania offentliggøre en systematisk gennemgang af 136 effektstudier og nu med videnskabelig tyngde slå fast: Indsatser mod ensomhed virker.

Et vigtigt afsæt for fremtidens arbejde

Vi skal ikke mange år tilbage, før ensomhedsproblematikken blev betragtet som en mindre social udfordring. I dag ved vi, at ensomhed er forbundet med den samme risiko for tidlig død somovervægt og er tæt knyttet til depression og angst. Alligevel har der manglet sikker viden om, hvorvidt interventioner mod ensomhed virker, og hvilke interventionstyper der er effektive.

Med den problemstilling for øje har seniorforsker og ekspert i mental sundhed Mathias Lasgaard i samarbejde med sit forskningsteam screenet mere end 14.000 effektstudier på ensomhedsområdet og systematisk gennemgået og evalueret 136 interventioner, der alle havde som primært formål at mindske ensomhed. I dag står vi derfor med et solidt videnskabeligt grundlag for at vurdere og diskutere, hvordan vi kan hjælpe mennesker, der føler sig ensomme.

– Da vi påbegyndte arbejdet med den her analyse, kendte vi til mange forskellige typer af interventioner, men vi manglede et samlet billede, der kunne sige noget mere præcist om, hvorvidt vi skulle gå den ene eller anden vej. Med vores omfattende litteraturgennemgang kan vi nu konstatere, hvilke typer af interventioner der virker og med hvilken effekt. Det styrker forskningsfeltet som helhed og giver os en bedre idé om, hvilken vej vi skal gå fremadrettet, forklarer ekspert i metal sundhed og forskningsansvarlig for rapporten Mathias Lasgaard fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM.

Og rapportens funktion som afsæt til nye projekter er aktuel fra dag ét forklarer direktør i Mary Fonden Helle Østergaard;

– I Mary Fonden står vi over for at skulle udvikle et nyt ensomhedsprojekt, og rapporten vil spille en helt central rolle for det arbejde. Nu ved vi, at det virker at gøre noget, men vi ved også, at den perfekte opskrift ikke er fundet. Der er ikke én interventionstype, der virker markant bedre end andre. Så måske skal vi kombinere forskellige typer af indsatser, og måske skal målgruppen spille en endnu større rolle i vores udviklingsarbejde.

Fakta om studiet

  • Det største metastudie på ensomhedsområdet
  • Screenede mere end 14.000 studier og udførte systematisk evaluering af 136 interventioner
  • Studiet opdelte interventionstyperne i fire kategorier: Socialt netværk, social støtte, social og emotionel færdighedstræning og psykologisk behandling
  • Der blev fundet signifikant effekt af alle typer interventioner
  • Særligt psykologiske interventioner tyder på at have en effekt
  • Mens interventioner der alene fokuserer på at udvide netværket tyder på at have en mindre effekt

Fakta om ensomhed

  • 380.000 danskere i alderen 16 år og opefter føler sig ensomme – det svarer til ca. 8% af befolkningen
  • Unge er mest udsatte for ensomhed. 12 % af unge 16-24-årige føler sig ensomme.
  • Langvarig ensomhed øger risikoen for depression
  • Langvarig ensomhed kan resultere i en stresstilstand, som er skadelig for vores krop
  • Ensomhed er en følelse og afhænger af den enkeltes sociale behov

Skriv en kommentar