På Nordre Ringvej i Fredericia er der mellem lørdag og søndag stjålet spiritus, fiskestænger, en gasbrænder og en påhængsmotor til en speedbåd.

– Ved en virksomhed på Nordre Ringvej i Fredericia har der været indbrud i en speedbåd, der stod på land. En tyv har været i kahytten, hvorfra der er stjålet spiritus. Derudover er der stjålet fiskestænger, en gasbrænder og en påhængsmotor af mærket Suzuki. Båden stod opbevaret bag et hegn, fortæller vicepolitikommissær Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.  

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. 

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing