Politiet gennemfører en landsdækkende trafikkontrol målrettet mod personer med spiritus eller narkotika i blodet. Det sker fra mandag den 2. juni til søndag den 8. juni 2014.

Kontrollen indgår i rækken af fælles europæiske TISPOL kontroller. TISPOL er et fælles europæisk færdselspolitisamarbejde, som er støttet af EU. TISPOL koordinerer på europæisk plan politiets målrettede indsatser med henblik på forbedring af færdselssikkerheden.

Politiet anvender screeningsalkometre ved kontrollerne

– Screeningsinstrumenterne er hurtige at betjene, og viser umiddelbart om, der er grundlag til at tro, at føreren er påvirket. Fordelen er, at langt flere trafikanter kan kontrolleres på kortere tid med betydelig større mulighed for at afsløre spiritusbilister, oplyser politiet.

Det samlede resultat af spiritus- og narkotikakontrollen forventes i løbet af uge 24.

(Foto: politi.dk )