Fredags Jam i Tøjhuset med Casper Clowns var det første der startede festen, herefter gik det løs i hele byen.

Keen on Queen startede på en halvfuld rådhusplads og de første to numre lød da også derefter. Straks tænker man, godt forsøgt – MEN, da bandet herefter havde spillet sig varm og fået rusten af stemmebåndene, gik det bare derud af med kendte numre og kontrolleret lyd. I want to break free og fat bottom girls fik gang i folket. Med It’s a kind of magic vistes stor vokalkontrol og musikalsk talent.

En lydmand, der kunne sit kram satte glasur på oplevelsen. Keen on Queen er velspillende, de kan deres håndværk og leverede den ene store oplevelse efter den anden, da de fremførte Bohemian Rhapsody, var det så tæt på originalen, som det kan blive. Keen on Queen fyldte hurtigt rådhuspladsen. Keen on Queen made the rocking world go round i Fredericia, kom snart
igen, I fortjener ros, Queen er svært at eftergøre, men I gjorde det fantastisk.

Dodo & the Dodos efterfulgte på rådhuspladsen, de leverede den sikre vare, som de er kendt for. Dodo, Jens og co. er scenevant og udadvendt, de solgte varen sikkert og godt til de mange fremmødte. Venlig familiepop til det danske folk, når det er bedst. Syng med musik som de fleste fremmødte deltog i. Dodo-band er solidt spillende, de leverede varen igen.

Den 4. juni 1964 var Beatles i Danmark. Trods forsinkelse fik Tobias Rahim det til at lyde som dengang, da de fremmødte unge gav den gas med skrigeriet. Han leverede det, han er kendt for til stor glæde for især det yngre publikum, musikalsk svingede det godt fra det sommerklædte band, med deres stille vuggende spille stil og optræden. Sommerrocks hovednavn er måske en musikalsk overdrivelse, da andre leverede solide oplevelser også, men det er nok aldersbetonet.

Fredericias Midt om Natten spillede et bredt udvalg at Kim Larsen hit, hits der blev kørt af uden udstråling, mere som en anden dag på kontoret. De kan deres kram og er elsket af lokale Kim Larsen-fans, men det ændre ikke, at der er gode dage og kedelige dage på kontoret, som de med deres rutine burde kunne køre bedre hjem. Lyden var denne gang god på Rådhuspladsen, så tak til lydfolket.

Banana Jam spillede ved Nordea og havde gang i ældre og nyere hits, som de leverede flot taget i betragtning dette er et sted med mange forbi passerende og ikke det ideelle spillested til lytning. Regulær hygge musik til en fest. Jacob Decco fra Decco Band spillede solo og akustisk på Ryes Plads ved Den Engelske Pub. Jacob er en dygtig musiker og vokalist, men det blev til mere muzak end musik, da flere numre blev fremfør i en form for potpourri og kom til at lyde lidt for ensformigt og ligegyldig. Ærgerligt.

Det lokale orkester Barock på samme scene leverede varen. Lyden var desværre ikke tilfredsstillende, stod man lige for scenen var det ok, men i periferien forsvandt vokalen hen i det utydelige, selv ved udskænkning var vokalen utilfredsstillende. Direkte dårlig udført job af lydmanden, der ikke vurderede højtalernes spredning ved placeringen. Barock er et velspillende orkester med et bredt repertoire, de spiller godt og fortjente bedre lyd.

Padlock Chain svigter aldrig, de ustyrlige drengerøve lagde ud med Credence nummeret, ”fortunate son” og straks var alle tændt. Peter, hvis ansigt, der kan både se og lyde både som et harmonikasammenstød med lastbiler og en nuttet putte-nuttegris, svigter aldrig på scenen. Padlock har ikke låst sig inde og smidt nøglen væk, de er på hver gang og altid en fornøjelse. Skrammelrock i værste form er kommet for at blive. Det bemærkes, at der på denne scene var rigtig god lyd der flot understøttede drengene.

På Axeltorvet optrådte den lokale entertainer Jens Ø. Jens satte gang i balle og syng med musikken, ren hygge for de fremmødte, der nød det sidste af eftermiddagens solstråler sammen med øl og god musik fra dengang, farmor var dreng.

Det var ikke muligt at se og høre alle scener da de optrædendes tidspunkter lå snert og ofte overlappede. Men var der musik for næsten alle?

Denne anmelder havde gerne set nogle af de unge talenter tilknyttet Ungdommens Hus var brugt. De unge musikere der, er dygtige og fortjener muligheden for at vise deres kunst på en stor scene og gerne til en hyre der gør de har råd til et sæt nye strenge eller to.

Så en opfordring til næste sommerrock er handel mere lokalt, som vel er et af formålene med det tilskud arrangørerne modtager, Fredericia har talentmassen, musikalsk genbrug af lokalt etablerede orkestre er godt, men fremtiden og idérigdommen ligger i ungdommen.

De blev svigtet ved Sommerrock 2022. Yderlig har Fredericia talentmasser inden for både gospel-, jazz-, klassisk-, salon- og blæsermusik mv. som man godt kan inkludere, hvilket man med succes har gjort på Smukfest, hvor Aarhus Symfoniorkester og diverse lokale kor deltager forskudt.

Sommerrock kan udvikle sig til en regulær kulturbegivenhed ved minimal nytænkning med JA-hatten på. Det er tilladt at tænke ud af boksen. En lang dag for mange med musik i hele byen. Man kan kun blive glad i låget, hvilket de mange fremmødte ved alle scener også var. Efter en musikalsk tørkeperiode flød musikken i stride strømme sammen med læskedrikkene fra de mange udskænkningssteder. Når vejret er godt, er alting godt.