Den socialøkonomiske virksomhed, Zendoo, åbner i Fredericia. Vi har talt med Maria Marqard Radoor og formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget i Fredericia Kommune, Peder Tind.

Zeendo er en socialøkonomisk virksomhed, der hjælper og ansætter personer tilbage på arbejdsmarkedet. De producerer unikke produkter i overskudsmaterialer fra Ecco og Kvadrat for at tage et miljømæssigt og socialt ansvar. 

– Vi har i forvejen en afdeling i Kolding, hvor der pt. er seks ansatte. Nogle er i fleksjob og andre i skåne job, og nogen af dem har været langt væk fra arbejdsmarkedet, og det er noget vi har prioriteret og det gør vi også i Fredericia, siger Maria og fortsætter:

Virksomheden producerer interiør og accessories som pudder og nøgleringe. Aktiveringen ved produktionen er vigtig for Zendoo.

– Det vigtigste for os er at være en del af en virksomhed, hvor man gør en forskel og møder ind og har en værdi i sit arbejde. Det er noget vi prioriterer meget højt, siger Maria.

For Peder Tind er det sød musik i ørerne, at der åbner sådan en virksomhed i Fredericia.

– Jeg er stor fan af det, fordi det er dét rummelige arbejdsmarked, som vi ønsker i Fredericia. Zendoo er et eksempel på nogen, der rummer det arbejdsmarked og bliver en del af et fællesskab. Derfor har vi investeret i at få flere i fleksjob så de bliver en del af det. Jeg tror ikke, at man bare kommer tilbage ved at gennemgå kurser – man skal ud at prøve egne evner af. Om det er 10,15 eller 20 timer skal det afprøves, siger Tind og fortsætter:

– Vi har en beskæftigelsesplan, hvor vi har med, at vi vil have flere handicappede på arbejdsmarkedet og de skal ikke ekskluderes, men inkluderes. Vi møder virksomhederne hvor de er og har investeret i flere virksomhedskonsulenter og det understøtter, at jobcentret skal være det første valg, når de mangler ansatte. Virksomhederne ringer til jobcentret på en anden måde, og vi har masser af dygtige konsulenter klar, siger Peder Tind.

Se hele indslaget øverst i artiklen.

Skriv en kommentar