Socialforvaltningerne rundt om i Danmark kan ikke løfte de opgaver, de har fået på baggrund af ideen om velfærdsstaten.

Socialrådgiverne er uddannet til eller skulle være uddannet til at hjælpe mennesker, der er kommet i knibe på en eller anden måde. Desværre ser vi ofte i kommunernes socialforvaltninger, at de i stedet for at hjælpe ødelægger mennesker.

En familieafdelings opgave er blandt andet at hjælpe en familie, der er kommet i krise. Det, vi ser mange steder, er, at de også kommer i konflikt med kommunens socialrådgivere, der så vælger side uden hensyn til de mennesker, de vælger side i forhold til. Det får som konsekvens, at en eller flere af parterne bliver trådt under fode og totalt ødelagt. De ender med PTSD og andre svære symptomer på psykologiske belastningssygdomme forårsaget af de mennesker, der af samfundet er ansat til hjælpe dem på fode. Der er eksempler på, at kommunen anvender deres magt som hævn mod de mennesker, de er ansat til at hjælpe. Derefter anvender de kravet om tavshedspligt til at skærme sig selv mod kritik.

Der er eksempler på, at man fratager forældrene deres børn mod både forældrenes og børnenes vilje. Det gøres på baggrund af blandt andet tests som RF (refleksiv funktion) og/eller mentaliserings test. Sådanne tests skal lovmæssigt udføres under hensyntagen til den testedes social situation og helbredsmæssige habitus. Det omgås i stor stil, hvor man ikke tager højde for det sociale og helbredsmæssige, hvorefter man lader testresultatet stå som værende gyldig uanset lovgivningen siger noget andet og testen dermed er misvisende, og kommunen skulle gentage testen, men det gør man ikke. Det betyder således, at kommunen/socialforvaltningen misbruger deres magt til at ødelægge menneskers muligheder for at komme videre i tilværelsen, hvilket er direkte imod det kommissorium, som socialforvaltningen og kommunen med deres socialrådgivere jævnfør lovgivningen har. Endvidere anvender man personale, der ikke er uddannet til formålet, til at vurdere det videre forløb. Det er blot toppen af isbjerget, med hensyn til de problemer, som socialforvaltninger skaber i stedet for at løse dem.

Det ser ud til, at socialforvaltninger med kommunalbestyrelsens billigelse danner en form for indforstået konsensus, hvorved de bekræfter sig selv i deres magtfuldkommenhed, hvor love og regler ikke betyder andet, end at man henviser til dem i egen argumentation for beskytte sig selv og ramme de svage.

Konklusionen må være, at kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar, ikke er i stand til løfte deres ansvar. Endvidere gælder det samme for kommunaldirektør, borgmester og lederne af de sociale afdelinger. Det ser ud til at være små mennesker uden evne til at læse og forstå mennesker, og de kan overhovedet ikke forstå helheden.

Desværre ser det ud til at være sådan, at kommunerne lettere får ret i retssager end borgerne. Man henviser til faglighed, der de facto ikke bliver fulgt, og barnets tarv, som man ikke tager højde for.

Den eneste vej ser ud til at være at fratage kommunerne retten til at tage sig af mennesker i vanskelige situationer, da ingen i kommunen har kapaciteten, viljen eller interessen til at løfte den opgave, det er at hjælpe mennesker i vanskelige situationer.

Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia

2 KOMMENTARER

  1. Kære Jens Jørn Pedersen
    Du rammer hovedet på sømmet. Underligt at en begavet og aktiv borger kan afdække og fremlægge så klar en beskrivelse af socialforvaltningen, når ingen i forvaltningen kan. Jeg har arbejdet med denne magtarrogance siden 2012, og jeg håber på bedre tider efter kommunalvalget. Fredericia kommune trænger til en gennemgribende og konstruktiv kulturændring, hvor den enkelte tager ansvar og ledelsen lever op til de love og regler der findes inden for lovgivningen.
    Dårlig ledelse giver dårlige medarbejdere!
    MVH
    Stig Gerdes, byrådskandidat for Den demokratiske borgerliste, VK21.

Skriv en kommentar