De tyske socialdemokrater i SPD med Olaf Scholz i spidsen ender som Tysklands største parti efter gårsdagens valg.

SPD får 25,7 procent af stemmerne foran de konservative søsterpartier CDU/CSU, som ender med 24,1 procent.

SPD går dermed frem med fem procentpoint i forhold til valget i 2017, mens CDU/CSU får det dårligste valgresultat nogensinde.

En anden overraskelse er, venstrefløjspartiet Die Linke får 4,9 procent af stemmerne ved det tyske valg og kommer ikke over spærregrænsen.

Både Scholz og Laschet er enige om, at den hidtidige koalition mellem CDU/CSU og SPD ikke skal fortsætte.

Nu venter der et langt forhandlingsforløb, hvor både SPD og CDU/CSU vil bejle til de to mindre partier, de liberale i FDP og miljøpartiet De Grønne. De kan være mulige koalitionspartnere for begge de store partier.

Skriv en kommentar