å mandag træder den nye skolereform i kraft. Den indebærer, at lærerne skal bruge det meste af dagen på selve skolen, hvor man tidligere tog hjem og arbejdede videre. Det vil der nok også fortsat være mulighed for i et vist omfang, men udgangspunktet er, at arbejdet nu foregår på skolen.
Det vil jo i den forbindelse være naturligt, at kommunerne, her mener jeg fx Fredericia Kommune, overholder lovens krav om arbejdspladser og deres indretning, men det ser desværre ikke ud til at være tilfældet.
Der vil være steder, hvor 2 lærere skal dele 1 skrivebord. Det vil man nok ikke engang byde de yngste elever på Rådhuset! Lærerne skal sidde i lokaler, hvor der har været elever hele dagen. Der har været spist madpakker mv, så det skal nok blive hyggeligt! Nu ved jeg ikke, hvordan skolerne og Fredericia Kommune organiserer tidsregistreringen, men nogle steder i landet kræver man jo stempelure, så lærerne skal stemple ind og ud. Det håber jeg ikke bliver tilfældet i Fredericia. Det er ydmygende og hører fortiden til.
Skolereformen kan vel ikke lige komme helt bag på Kommunen, så der har jo været tid nok til at få etableret nogle ordentlige arbejdspladser, så lærerne kan være på lige fod med Kommunens øvrige administrative personale. Men så er det jo, Byrådet kommer på banen og jamrer sig. Det koster jo penge! Ja ja, men handicapbusserne kom da ud og køre igen, da presset på Byrådet blev for stort. FC Fredericia fik tilsendt en check på 1,8 mill. kr., så der er jo åbenbart lidt tilbage i kommunekassen, når det gælder! Ellers må man jo igen sælge en plet jord til ADP ude i Danmark C !
Jeg håber det bedste for lærerne.
Karl Ejner Jørgensen
Thygesminde Allè 120,1
7000 Fredericia