Det er næppe en nyhed for de mange forældre rundt omkring i kommunen at skoleferien nu er slut. Imorgen begynder skolen igen for de 4 folkeskoler i Fredericia Kommune, og børnene skal frem til midten af oktober måned igen til at terpe lektier.
For billister og andre trafikanter er der derfor særlig grund til at være opmærksom fra morgenstunden af, specielt fordi mange børn nu for første gang skal færdes i trafikken til og fra skolerne.
Fredericia Kommune har rundt omkring i byen etableret bumb, der skal sænke hastigheden, men ikke alle billister respekterer intentionen, hvilket vi her på redaktionen har konstateret på Nørrebrogade. Utilfredse og fortravlede billister presser cyklister, også børn, da trafikken til især Kirstinebjergskolen på Høgevej samt gymnasiet er langsom og med mange parkerede biler i siderne.
De parkerede biler er særligt risikable, i det cyklister søger ind mod midten af vejen på begge sider for at komme forbi dem.
Det er derfor nødvendigt at sænke hastigheden og være tålmodig, eller tage en alternativ vej som eksempelvis Indre Ringvej. Skolepatruljerne der forsøger at passe på de mindste børn, fodgængerfelter og parkerede biler er steder, hvor der skal passes på og vises hensyn.
Der er ca. 14.600 børn i alderen fra 6-16 år i Fredericia, der imorgen tidlig er på vej til deres lærere på Fredericias skoler (Kilde: Danmarks Statistik)