I det følgende vil jeg forsøge at skelne mellem skole, undervisning og uddannelse, da det er tre elementer, der ofte bliver blandet sammen også af politiske grunde eller fordi man ikke forstår forskellen.
Skole
Min målsætning er at redegøre for, hvorledes vi får en god børneskole samt skole for unge. Det må meget gerne udvikle sig til, at vi også får en god skole for voksne.
Begrebet skole kommer oprindelig fra græsk (schole) og latin (schola), hvilket betød fritid fra håndens arbejde og således helliget intellektuelt arbejde.
Nu er skole mere og mere blevet stedet end processen eller situationen.
Det vi som mennesker har som noget specielt er, at vi har bevidsthed om, at vi har bevidsthed. Hvilket betyder, at vi er i stand til at være bevidste om vores situation og at forbedrede os på noget kommende. Vi er i stand til at planlægge vores fremtid ud fra en viden og nogle kundskaber, som vi er blevet bibragt eller har bibragt os selv.
Det at undervise andre er bidrage til den viden og de evner, vedkommende har.
Undervisning
At undervise er noget andet end at uddanne. Undervisning går til det enkelte menneske for dette menneske og ikke på noget eksternt. Det retter sig imod at give det enkelte menneske nogle kvaliteter for dets egen skyld.
Således skal en lærer eller pædagog arbejde ud fra at opbygge en basis af forståelse og viden i det enkelte menneske. Nogen vil kalde det almen dannelse, jeg vil gerne gå videre til at sige, hjælpe til at danne et selvstændigt individ, der er i stand til at forstå og reflektere samt handle ud fra sin basis.
Den basis vi taler om har et sprogligt indhold, et forståelsesmæssigt indhold, et reflektorisk indhold samt overvejelse om handling i relation til omverdenen. Denne basis vil selvfølgelig også være under indflydelse af følelser m.v.
Det vi som undervisere skal medvirke til er, at forståelsen øges og evnen til refleksion øges. Endvidere skal modet til handling trænes, her taler vi om både talehandling og anden form for handling. Modet til handling skal trænes til også at omfatte evnen til refleksion på modspillet fra omverdenen. Vi vil jo så gerne, at refleksionen og handlingen falder nogenlunde i tråd med den omverden, den enkelte person er i.
Når vi ser utilsigtede handlinger og adfærd, så vil det ofte skyldes, at basis er for usikker. Aggression vil ofte skyldes en følelse af utilstrækkelighed. I mange tilfælde kommer der fysisk aktivitet ind i billedet, når de sproglige evner ikke slår til, så man kan udtrykke sig verbalt.
Når den enkelte er klar til det kan vi starte på at uddanne.
Uddannelse
Ved at uddanne et menneske er målsætningen at give nogle værktøjer, så vedkommende kan udføre en funktion i samfundet. En funktion, der er bestemt af samfundet. Således vil uddannelsen ikke kun rette sig mod den enkelte, men samtidig rette sig imod samfundets forventninger eller krav.
Det vil sige, at man optræner nogle færdigheder, der retter sig imod at udfylde en plads i samfundet.
Det politiske aspekt
Ved tildeling af ressourcer til skole og uddannelse, vil den politiske interesse og forståelse være forskellig. De borgerlige vil rette sig imod at uddanne mennesker, der kan gå ind og fungere som et hjul i deres samfundsmaskineri, hvorimod humanister vil forsøge at undervise børn og unge til at blive hele mennesker. Går vi over i den socialistiske eller kristne forståelse, så vil mange mene, at vi skal uddanne børn og unge til at blive gode partisoldater eller disciple, men ikke nødvendigvis selvstændig tænkende individer med egne meninger.
Som det formentlig fremgår af ovenstående, vil jeg ønske, at vi underviser den enkelte til at blive et selvstændig tænkende og reflekterende individ.
Det kræver gode lærere samt åbne og forstandige politikere.
Læs også: Skole, undervisning og uddannelse 1!
Læs også: Skole, undervisning og uddannelse 2!
Fhv. højskoleforstander Jens Jørn Pedersen
