Weekendens havnefest i Skærbæk blev et tilløbsstykke uden lige. 150 deltog i den store Høvdingeboldturnering, hvor børn og voksne fik dystet mod hinanden. Samtidig havde multibanen entreret med en DJ, der sendte glade toner og rytmer ud over de glade festdeltagere. Stemningen var magisk.
Foto: Morten Weeth
Der var også gang i boderne, hvor man kunne nyde pitabrød, pølser med brød, dertil øl og vand. Pressetalsmand Lars
Midtgaard melder om 300 – 350 deltagere i alt.
Sideløbende havde SAT (Skærbæk Amatør Teater) forpræmiere på deres revy i det store telt på havnen, her var der solgt 140 billetter inklusiv ostebord i forsalg. “Det gik rigtig godt og revyen var fuld af jokes og satire med og om beboerne i Skærbæk”, fortæller Lars Midtgaard og fortsætter:
“For eksempel var der et indslag, hvor de spillede Donald Trump, og der blevet lavet sjov med, at han ville gøre Skærbæk “great again” og vil lave en 4 sporet motorvej til ud af Skærbækvej. Hertil lovede han, at Taulov ville betale for den.”
Lørdag var der i alt 28 kræmmere, der havde købt en bod. Der var igen gang i salgsboderne, hvor pølser, is, vand, øl blevet solgt i massevis. Spejdene havde i år en kæmpestor klatrevæg ud over vandet. Det blev en stor succes med mange deltagere.
Skateparken var også en del af havnefesten for andet år i træk og blev godt besøgt af børn med hjul og hjelme. De fik prøvet kræfter med flyvehop og vilde stunts.
I ølteltet var der musik på programmet, hvorfor der blev hygget i stor stil og dansegulvet blev flittigt brugt. Så meget, at det var trampet fladt.
Om aftenen var, der den store Havnefest med 300 solgte billetter til revypremiere,
“Revyen gik rigtig godt og alle havde en virkelig sjov aften. Alt andet slipper ikke ud om den store Havnefest, for “det som sker til Havnefesten, bliver ved Havnefesten,” griner Lars Midtgaard.
Kræmmermarkedet var velbesøgt med godt 800 personer i løbet af de 5 timer, det var åbent.
“Samlet set har 70 frivillige givet en hånd med, alt fra foreninger, forældre og børn har gjort deres til, at det blev en succes og selv om alle er trætte her dagen derpå, så glæder vi os allerede til næste år”, siger Midtgaard og slutter:
“Vi, fra Skærbæk Festlaug, er stolte af byen og alle de frivillige, selv om vi indrømmer det er et stort arbejde at få det hele til at falde i hak, så er det en ren fornøjelse, når man kan mærke, hvordan hele byen bare tager Skærbæk Havnefest til sig og nyder at deltage med så godt humør. Det styrker det allerede stærke sammenhold.”