Et stort antal mennesker valgte fredag eftermiddag at tage til Rock under Broen i Middelfart. Allerede fra starten af, klokken 16, var vejene omkring broen fyldt med koncertgæster, der forventningsfuldt glædede sig til at komme ind efter 2 års pause.

Forventningens glæde blev udløst da Hjalmer som den første kunstner gik på scenen og åbnede årets fest under broen. To dages tæt koncertprogram ventede de mange gæster. Pladsen var velorganiseret, og arrangørerne har haft ualmindelig lang tid til at forberede sig. For holdet bag ved Rock under Broen, var det en stor forløsning endelig at kunne åbne dørerne efter 2 års triste aflysninger.

Foto: AVISEN