Mens champagnepropperne sprang for 2015 rigtig mange steder i Danmark, så kunne en Onsdags Lotto-spiller i Fredericia lade dem springe for en nyvunden gevinst på 3.919.630 kroner.

På årets sidste dag var der nemlig Onsdags Lotto-trækning, og selv om det var en nordmand, der løb med 1. præmiepuljen i hovedspillet, så blev en dansker forgyldt i tillægsspillet, Joker.

Vedkommende har nemlig den helt rigtige række af tal på sin kupon og hopper dermed ind i 2015 som millionær.

Kuponen er købt hos DagliBrugsen, Overmarken 2, 7000 Fredericia. Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.

Dermed er 142 danskere blevet millionærer på et af spillene fra Danske Spil i 2014.

(Foto: Danske Spil )