Politiet anholdte natten til tirsdag tre polske mænd på Toldbodvej i Snoghøj, hvor de blev sigtet for tyveri af cykler, der var blevet fundet i nærheden af deres varebil. Det var meningen, at politiet ville fremstille de tre mand ved Retten i Kolding, men det blev de ikke.

– De er blevet løsladt igen, men er blevet sigtet for tyveri af de fire cykler, som politiet fandt på Toldbodvej i Snoghøj. Det viser sig, at cyklerne er blevet stjålet fra en beboer på vejen. De fire polske mænd har nu fået en bøde for dette tyveri, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Politiet forsøgte ellers at kæde tyvebanden til andre tyverier i området, men det viser sig, at de er kørt fra Polen i mandags og landede i Fredericia om tirsdagen, hvor de blev anholdt om natten. Derfor har de ikke flere tyverier på samvittigheden end det på Toldbodvej.

(Arkivfoto)