Politiet stoppede onsdag aften klokken 20.12 en bilist på Taulov-motorvejen, der kørte for stærkt i forhold til det tilladte. Da politiet får køretøjet standset, viser det sig, at føreren af bilen er påvirket og ikke har noget kørekort.

– Bilisten, som er en 28-årig mand fra Nørre Sundby, blev sigtet for seks forhold. Bilen var blandt andet forsynet med stjålne nummerplader og så havde han heller ikke noget kørekort, samt at han var påvirket af narko. Det hele ender med, at vi konfiskerede bilen, oplyser vagthavende Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

(Arkivfoto – politi.dk)