Telefonerne glødede hos politiet, da mange kunne genkende manden på overvågningsbillederne, som politiet offentligt gjorde i dag. Manden er mistænkt for, at have svindlet med et Visa/Dankort til at hæve/ købe på i Brørup, Fredericia, Middelfart, Kolding, Bramming og Holsted.

Syd- og Sønderjyllands Politi var i besiddelse af en række overvågningsfotos af manden. Politiet har tidligere offentligt advaret om, at de ville offentliggøre billederne, hvis han ikke meldte sig selv. Da manden ikke gjorde det, blev der udsendt en efterlysning.

– Han er identificeret med 100 procent sikkerhed som en fyr fra Fredericia (navn m.v. kendes også). Vores 114 servicecenter kogte over med henvendelser om ham, og det gjorde Facebook vist også, så efterlysningen afblæses, oplyser Erik Andersen fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

(Politifoto)