Politiet gennemfører onsdag den 26. april 2017 mellem klokken 13.00 og 18.00 en øvelse med forsvarets Fennec-helikoptere i Syd- og Sønderjyllands Politis område.
– Øvelsen finder dels sted nær det nedlagte rådhus i Nr. Nebel, dels ved det nedlagte vandrehjem i Oksbøl, hvor der vil blive gennemført starter, landinger samt fløjet i lav højde, hvilket kan medføre støjgener i området, oplyser politiet.