Den person, der blev fundet død i Vejle Fjord onsdag eftermiddag, er den forsvundne Michal Piotr Sech fra Fredericia. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse onsdag aften.
Det var en fisker, som fandt Michal Piotr Sech drivende i vandet i Vejle Fjord midt mellem Juelsminde og Vejle.
Den 28-årige Michal Piotr Sech fra Fredericia blev sidst set lørdag nat den 15. januar klokken ca. 02.30 ved krydset Prinsessegade/Sjællandsgade i Fredericia. I tiden efter hans forsvinden blev Michal forgæves eftersøgt af både familie og venner samt politiet med hunde og hjemmeværnet, men der kom til gå over fire måneder, før de pårørende fik endelig vished.
Politiet foretager nu de nødvendige undersøgelser i sagen.