Fredericia Brandvæsen har fået styr på branden i Købmagergade, der startede mandag aften ved 19.45 tiden. To lejligheder er blevet sodskadet samt en trappeopgang i baggården.

– Ingen personer kom til skade ved branden. Brandårsagen er formentlig en ukrudtsbrænder, der er blevet brugt i baggården, og som på en eller anden måde har antændt bagtrappen, oplyser vagtchef Morten Vegger fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Brandfolk er stadig i gang med efterslukning. Derfor er en del af Købmagergade stadig afspærret.

( Opdateret kl. 21.40 )

Afspærringen i Købmagergade er nu ophævet.