Person ville redde hund op af voldgraven

0
8

Politiet, TrekantBrand og en ambulance har onsdag morgen været til stede ved voldgraven ved Prinsens Port i Fredericia.

Flere borgere har onsdag morgen observeret, at politi er til stede ved voldgraven, og det har givet stor opmærksomhed, da der tidligere har været tragiske episoder centreret omkring det sted.

TrekantBrand fik klokken 07:46 en såkaldt indsatsleder forespørgsel, men det viste sig at være noget mere udramatisk. Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi oplyser, at det skyldes, at en hund var nede i voldgraven, og at en person derfor ville redde den op. 

Udrykningskøretøjerne forlod derfor voldgraven igen omkring klokken 08:20.

Skriv en kommentar