Julius Ndiritu Karinga fra Kenya brugte i dag 2.12.11 på at tilbagelægge de 42,195 rundt i København og på Frederiksberg, hvilket svarer til, at han løb hver kilometer på 3.07 minutter i gennemsnit. Dermed slettede han den 30 årige gamle løbsrekord, som Svend Erik Kristensen satte helt tilbage i 1987, og Telenor Copenhagen Marathon lykkedes med et af de helt store mål for årets løb.

“Det er netop et afgørende element, hvis Telenor Copenhagen Marathon skal lykkes med målsætningen om at opnår Det Internationale Atletik Forbunds Road Race Bronze Label. Det er fundamentalt vigtigt for løbet, at Julius Ndiritu Karinga vandt i den flotte tid, han gjorde, og det viser, at vi er på rette vej” siger Dorte Vibjerg, direktør i Sparta, i en pressemeddelelse.

På rette kurs hele vejen
Julius Ndiritu Karinga var på rette kurs mod løbsrekorden hele vejen, og det stærke elitefelt rundede halvmaraton i 1.06.00 præcis den tid, der var planlagt. Ved 30 kilometer rykkede den vindende Karinga sammen med Alex Bartilol, og de to løb sammen frem til 35 kilometer, hvor Karinga rykkede lidt fra. De kom dog begge i mål i en tid, som var bedre end den oprindelige løbsrekord, da Alex Bartilol ligeledes fra Kenya kom i mål i tiden 2.12.38

“Det viser, at vi i år har haft det stærkeste elitefelt nogensinde ved Telenor Copenhagen Marathon, og det er en udvikling, vi satser på at forsætte de kommende år. Løbet i år var yderst seværdigt og hurtigt, og det vil vi gerne forsætte med fremover,” siger Dorte Vibjerg, og det kan meget vel vise sig, at det bliver med årets vinder Julius Ndiritu Karinga på startstregen, for han proklamerede efter sejren, at han meget gerne vil komme tilbage til næste år og forsøge at løbe under 2.10.00.

Dansk kvinde nummer fem
Sarah Erbst Ledet blev en flot nummer fem ved Telenor Copenhagen Marathon. Hun lå fra starten af med fremme blandt de første 10 løbere, og var på et tidspunkt helt fremme sammen med føregruppen. Hun måtte dog slippe og holdt sit eget tempo, så hun kom i mål som en flot nummer fem i tiden 2.49.21, hvilket var en klar ny personlig rekord. Det var da også en meget tilfreds Sarah Erbst Ledet, som kom i mål.

“Det var et virkelig fantastisk løb, og jeg tror aldrig, at jeg har set så mange mennesker til et løb i København. Stemningen var helt utrolig, og man blev nærmest båret frem,” sagde hun.

(Foto: Sparta Atletik )

Bedste danske mand nummer syv

Hos mændende var der suveræn afrikansk dominans helt i front, men der blev alligevel plads til to danskere i top 10. Hurtigste danske mand blev Thorkild Sundstrup, der blev nummer ni i tiden 2.27.34, mens Martin Egebjerg Larsen blev nummer 10 i tiden 2.30.13. Vinder af løbet blev kenyanske Julius Ndiritu, som vandt i suveræn løbsrekord i tiden 2.12.11.

Der kan læses mere om Telenor Copenhagen Marathon her  , hvor der også findes resultater.