[the_ad_group id="9231" blog_id="9"]

Me Mori – Den Lille Guldsmedje i Prinsessegade, der ejes og ledes af den karismatiske, guldsmed, Therese Krogh, udvider mulighederne og produktionen med et støbeanlæg. Fredericia AVISEN har besøgt hende, set det nye anlæg og spurgt til, hvilke håndværksfaglige muligheder, anlægget giver.

Smilene er store i værkstedet og guldsmedien, da vi gæster Therese en kold novemberdag. For en nysgerrig journalist, som jeg, er det et slaraffenland at besøge de mange mennesker og virksomheder, der udforsker, drømmer og lever i ideernes verden. En af disse er Therese Krogh Andresen, der altid forstår at lave personlige og unikke smykker – derfor skulle jeg vide, hvad hendes nye støbeanlæg kunne, og ikke mindst, hvordan hun via dette bevarer det personlige islæt.

“Jeg har købt endnu mere værktøj, og ikke mindst et støbeanlæg. Det giver mig muligheder for at arbejde med f.eks. en model, som kunderne er glade for. Jeg kan have en lille produktion i huset af f.eks. en lille populær engel. Nu kan jeg lave 10 af dem, der matcher. Det betyder samtidig, at omkostningerne bliver holdt nede og ikke sendt ud af huset. Det er mine hænder, der arbejder med det, og til trods for produktionen, så bliver de hver især unikke,” fortæller Therese.

“Det betyder også, at jeg kan lege lidt mere uden, at det koster en krig. Jeg kan eksperimentere med modeller og afprøve nogle ting uden at smide pengene ud ad vinduet. Det er ikke verdens største støbeanlæg, men jeg kan producere 50-100 stykker ad gangen, hvilket giver muligheder,” lyder det fra guldsmeden.

Kommer der limited editions så?

“Lige nu er det en værktøjsnørdeting, og så tænker jeg, at det andet kommer senere. Det skader ikke at have anlægget stående. Man kan altid skalere op, hvilket giver store fordele. Ånden bliver stadig, at jeg har fingrene i det hele, og jeg skal ikke sende det ud af huset for at få hjælp. Det er en faglig stolthed og nørdet ting, jeg har købt ind i vores butik. Det tager i øvrigt længere tid at arbejde med den nye maskine, men til gengæld får man mange flere smykker ud af det,” slutter Therese Krog Andresen fra Me Mori. Se hele tv-indsalget ovenfor.

https://cdn.shopify.com/s/files/1/2351/2357/files/download_Avis12-2019_HelAvis.pdf?85
[the_ad_group id="9224" blog_id="9"]