Programmet er spækket med action, hygge og sjove aktiviteter, når Fredericia Idrætscenter, Den Historiske Miniby og Madsby Legepark inviterer til familiedag i MadsbyParken søndag den 25. juni.

I år folder aktiviteterne sig ud på alle udearealerne i MadsbyParken, og der er mange spændende events, som man kan glæde sig til.

Man kan f.eks. tage sine cykel med og prøve kræfter med pumptrackbanen, få en løbetur med Fredericia Løbeklub eller udleve sin indre soldatdrøm med en masse action til lasergame. Bagefter kan man falde til ro med en omgang yoga eller tag børnene med til en guidet tur i dyrefolden.

Der er lagt op til en dag i familiens tegn med noget for enhver den sidste søndag i juni, hvor grillen også kommer frem.

Man kan købe billetter på billetto, og det koster kun 99 kr. pr. person. Hvis man køber mere end tre billetter, får man den ene gratis.