Onsdag klokken 10.25 blev en 78-årig dame udsat for tyveri af hendes pung. Det skete på Erritsø Butikstorv.
Den ældre dame havde været inde og handle, da hun bliver opsøgt at en engelsk-talende mand på parkeringpladsen. Under denne samtale lykkedes det manden, at stjæle damens pung. Der er efterfølgende blevet hævet 2.000 kroner på hendes hævekort, der lå i pungen.
– Den 78-årig dame kan huske, at manden stod bag hende i butikken, da hun skulle betale i SuperBrugsen. Der har han så afluret hende pinkode. Lommetyven beskrives som: Mand, 45-50 år, 170-175 cm høj, buttet af bygning og rund i ansigtet, mørk kort hår, mørk i huden. Han var iført mørk tøj, oplyser vagthavende Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
Politiet skal nu have kigget overvågningsbilleder fra butikken igennem.
(Foto: politi.dk)