På konferencen tirsdag den 19. august mellem kl. 14-18 mødes lokale ildsjæle med kommunale ledere i den gamle Føtex-bygning og udveksler ideer og finder inspiration til, hvordan vi skaber liv og initiativ omkring os.
Eftermiddagen kommer til at handle om at ”tage fat”, hvor vi er og bor. Vi skal skabe forbindelser, finde samarbejdspartnere og høre om, hvordan andre skaber forandring. Målsætningen for dagen er, at I får nogle praktiske redskaber med hjem.
Tre foredragsholdere kommer med deres indspark i løbet af eftermiddagen, hvor de to af dem er Louise Kjærsgaard Bertelsen fra landsbyen Bedsted i Thy, der fortæller om at motivere til forandring, og konsulent i Fredericia kommune Nis Grønager Madsen som fortæller om projekter, der allerede er i gang i byen.
Det er gratis at deltage og tilmelding foregår på http://hr-fredericia.dk/ eller via Nis Madsen på mail: nis.madsen@fredericia.dk. Sidste frist for tilmelding er den 13. august.
(Foto: Ole Olsen – Fredericia Kommune )