I nat klokken 02.36 træffede politiet en udlænding på Valmuevej i Fredericia, som ikke er kendt i Danmark. Da politiet visiterede ham, finder de nogle nøgler, som passede til en lejlighed på Valmuevej.

– Lejligheden var proppet med mulige tyvekoster. Der var blandt andet 6 cykler, fotoudstyr, smykker og værktøj. Vi anholder manden, som er en 31-årig fra Polen. Han bliver i løbet af søndagen fremstillet for en dommer i Kolding med krav om varetægtsfængsling, oplyser vagtchef Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

(Arkivfoto – politi.dk)