Ledon, der designer og producerer legeredskaber og eksporterer til 25 lande, opretter ny afdeling i Kolding. Det er Koldings stærke erhvervsprofil bl.a. med fokus på design, der er en afgørende faktor for, at Ledon etablerer sig i byen.

”Vi har ambitiøse planer om vækst, derfor kræver det vi kan tiltrække de rigtige ressourcer og kompetencer de kommende år. Koldings erhvervs- og design profil gør byen attraktiv for os, udtaler Simone Donbæk, der til dagligt er marketingchef i Ledon og samtidig 3. generation af familievirksomheden.

Også i Ledons udviklingsafdeling ser man meget frem til at rykke produktudviklingen til Kolding.

”Koldings attraktive design miljø og gode placering medvirker/støtter til Ledons ambition om at produktudviklingen fremadrettet i høj grad skal være drevet af ny viden og specialister indenfor innovation, design og leg.

Samtidig glæder vi os til at styrke vores allerede eksisterende samarbejde med uddannelsesinstitutioner som Designskolen og SDU samt Kolding kommune.

Endelig vil det blive lettere for nye samarbejdspartnere at interagere og mødes hos os, så jeg håber vi kan finde nogle nye spændende lokale virksomheder som vil ’lege’ med os” udtaler Søren Skøtt, Udviklingschef hos Ledon a/s

I Danmark kendes Ledons legeredskaber fra bl.a. institutioner, boligforeninger og grundejerforeninger, men i dag udgør eksporten hovedparten af omsætningen. Ledon hører hjemme i Arnum ved Gram. I modsætning til langt størstedelen af danske legeplads firmaer har Ledon stadig hele produktionen i Danmark, for bl.a. at sikre dansk design og kvalitet.

”Vi har omkring 250 virksomheder i Kolding, der arbejder med design på et utal af måder og et uddannelsesmiljø der med designskole og universitet står stærkt på design. Så jeg tænker det er meget naturligt for Ledon og andre virksomheder at benytte vores store netværk til skabe vækst. Det er jo tydeligt, at erhvervslivet gerne skaber udviklingsafdelinger, hvor der er et marked og en talentmasse at rekruttere fra, siger borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen om udsigten de nye arbejdspladser.