Tyve har fået kig på dyre designerlamper i Fredericia. På Læsøvej er der blevet stjålet tre lamper fra en villa. Det er sket torsdag i tidsrummet mellem 07.30 og 08.16.
– Indbrudstyven har dog efterladt den ene lampe i familiens indkørsel, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra Patruljecenter Syd til Fredericia Avisen.
Det næste indbrud er i en villa på Fælledvej, hvor der er blevet stjålet en lampe fra en udestue. Det er sket tirsdag i tidsrummet mellem 15.00 og 15.50.
Det sidste indbrud er i en lejlighed på Østre Voldgade, hvor der er blevet opbrudt en terrassedør. Det er sket i tidsrummet mellem onsdag klokken 14.30 og torsdag klokken 09.00.
– Fra stuen er der blevet stjålet en PH-lampe, der hang over spisebordet, slutter politikommissær Ole Eckholdt fra Patruljecenter Syd til Fredericia Avisen.