Efter at have set dokumentaren om Jørn på TV, og man efterfølgende ser sig rundt i sin egen kommune Fredericia, så kan man undre sig over, hvad det er, der foregår i det offentlige system. Det er som om, at det hele sejler og ingen længere tager ansvar, men kaster bolden videre til forældrene, der står magtesløse og opgivende over at have fået et handicappet barn, eller sender de unge på gaden som affald i stedet for at hjælpe dem på vej, samtidig er der travlt ved håndvasken for de offentligt ansatte, når sagerne kommer i offentlighedens søgelys.
Hvordan er det vi i Danmark behandler vore udsatte børn og unge og deres forældre? Vi betaler en af verdens højeste skatter til velfærd, men hvor bliver velfærden af, når vi har allermest brug for den? Hvorfor er det vigtigere, at holde den tredie verden på benene, både her og i deres hjemlande, end vore egne? Hvorfor tror politikerne, at det hjælper at straffe syge og sårbare mennesker ved at trække dem i deres forsørgelsesgrundlag og jagte dem rundt i den kommunale manege, indtil de segner. Jagten fører til langt flere alvorlige psykiske lidelser, som sender folk på mange flere års offentlig forsørgelse og nogen på livslang forsørgelse, og det gælder iøvrigt også pårørende til børn med psykiske lidelser? Der holdes møder i en uendelighed, og der skrives side op og sider ned, men handlingen når man først frem til, når alt er kørt af sporet, og intet står til at redde.
Er sagsbehandlerne i kommunerne overhovedet gearet til at håndtere sagerne, for siden Amterne blev nedlagt, er det kun gået den forkerte vej på det sociale område?
Hvad bliver sagsbehandlerne i grunden uddannet til? Efter 8 år som bisidder i Fredericia Kommune har jeg kun mødt ganske få sagsbehandlere, som har villet borgerne, samt talt med og ikke ned til dem, og mange af dem har jeg kun mødt få gange, så har de været væk igen. Hvorfor? Kan de ikke klare arbejdsmiljøet? Får de ikke lov til at udføre det arbejde, som de er uddannet til? Bliver der lagt pres på dem fra politisk og/eller embedsmandsvældets side om kassetænkning? Hvad er det lige det koster at møde borgerne venligt og tale ordentlig til dem, og i det mindste hjælpe borgerne inden for den lovgivningsmæssige ramme? Jeg har heller aldrig forstået, at sagsbehandlerne skulle være mere kompetente til at sætte diagnoser på borgerne, end speciallægerne er. Er den lægefaglige uddannelse en del af sagsbehandlernes uddannelse? Der er jo ingen grund til at indhente og betale for dyre speciallægeerklæringer og attester om borgerne, når kommunens egen sagsbehandlere er bedre vidende. Hvorfor reagerer sagsbehandlerne ikke, måske er det derfor, at de forlader deres faste stilling?
Hvad har man som politiker tænkt sig at gøre ved det? Eller skal alt blot blive ved det samme, som sandsynligvis vil give flere på offentlig forsørgelse og flere tabere. Alt imens syge bliver trukket rundt i manegen, ældre bliver parkeret på ældrecentrer, hvor de bliver dopet af medicin og udsatte og sårbare havner i rendestenen, så kan man læse og høre, at skat sender milliarder til kriminelle udlændinge, og embedsmandsvældet og politikerne holder lønfest. Det er velfærd i Danmark, og den model fortæller vi stolt om og giver den gerne videre, så underklassen kan rette ind under eliten, men hvor længe vil vi som danskere finde os i det? Eliten i dagens Danmark er politikerne og højtuddannede, som alle har fået deres uddannelse betalt af det samfund og de arbejdere, som de bagefter håner via menneskefjendske reformer, som de har sikret, at de aldrig selv kan blive ramt af, da de har dækket sig selv ind med skyhøje pensioner, eftervederlag m.m. Eliten i Danmark er styret af ekstrem grådighed og samtidig fuldstændig blottet for empati og menneskelig forståelse. Jeg græmmes i den grad over den udvikling, der sker i Danmark i disse år.
Karen Møberg
Blåhøj 12
Fredericia
