Jeg har altid været begejstret for Doglas McGregors: ”Teori X og Y” og har brugt den mange gange når jeg har uddannet ledere indenfor frivilligt arbejde og desuden haft den i baghovedet når jeg skulle ”gætte” på, hvilket menneskesyn, der ligger bag de beslutninger som politikere har truffet.
Jeg har en hel klar holdning til med hvilke briller vi skal se på vores medmennesker og jeg har også en hel klar holdning til, hvordan jeg synes Fredericia Kommune skal betragte Fredericianerne og her mener jeg alle Fredericianere.
Hvorfor dette læserbrev? Kort fortalt så er det fordi jeg synes, at der i Fredericia er områder, hvor Fredericianerne bliver mødt på en uhensigtsmæssig måde og hvor jeg tror det til dels beror på, hvordan ”man” på mange områder er begyndt at kigge på hinanden med mistro og uden tillid. Det gælder ikke kun fra kommune til borger, men også fra borger til kommune og i høj grad også borger til borger. Jeg synes der er sket et skred og den landspolitiske retorik har i høj grad del i dette skred. Det skal vi have ændret og vi har alle et ansvar.
McGregors teori om menneskesyn/menneskeopfattelse er en teori om to modsatrettede menneskesyn og i høj grad en teori omhandlende ledelsesstile. Teorien handler om de to menneskesyn kaldet X-menneskesyn og Y-menneskesyn og hvad disse menneskeopfattelser betyder for ledelsesstilen. Min teori er, at menneskesynene X og Y har indflydelse på de politiske beslutninger vores politikere tager og dermed hvordan vores medmennesker mødes af kommunen og dennes instanser.
X-menneskesyn
Mennesker må tvinges til at arbejde
Mennesker er dovne
Mennesker vil ikke tage ansvar
Mennesker søger udelukkende tryghed og sikkerhed
Mennesker mangler generelt selvdisciplin
Y-menneskesyn
Mennesket er selvstyrende og selvkontrollerende
Mennesket har forskellige behov og de søger dem dækket på en arbejdsplads
Mennesket søger anerkendelse og selvrealisering
Mennesker er aktive
Mennesker søger et ansvar
Mennesker tager ansvar for eget arbejdsliv
Hvis vi kigger på retorikken rent landspolitisk og kigger på beskæftigelsespolitikken så tegner der sige et klart billede af, at man har et X-menneskesyn. Der går ikke uger imellem, at man ser udtalelser om, at det skal kunne betale sig at arbejde. En udtalelse, der i mine øjne beror på en mening om, at folk skal tvinges i arbejde og at folk er dovne. Hvilken holdning har lokalpolitikerne her i Fredericia? Er Fredericianerne dovne og er der en holdning om, at de derfor skal tvinges i arbejde?
Kigger vi lokalt så er den kassetænkning man bliver mødt af på blandt andet jobcentret efter min mening i høj grad opstået fordi man ikke er beviste om det menneskesyn man lader de politiske beslutninger udspringe af. Et er lovgivningen, noget andet er hvordan man læser den og udfører den.
Hvis man valgte at arbejde aktivt for en kultur i Fredericia Kommune, der var gennemsyret af et Y-menneskesyn så er min påstand, at vi vil se langt færre sager, hvor Fredericianerne ikke føler sig set, hørt og mødt i deres møde med kommunen.
Jeg synes desværre, at den landspolitiske retorik er smittet af på hvorledes Fredericianerne behandles af bl.a. jobcentreret og her har de folkevalgte et stort ansvar i forhold til at få ændret dette. JO! arbejdsparate vil rigtig gerne i arbejde. De er ikke dovne, de behøver ikke blive tvunget i arbejde. De søger derimod anerkendelse og selvrealisering og ønsker at tage ansvar for eget arbejdsliv. Når vi putter dem i en kasse så fratager vi dem disse behov og vi mindsker i mine øjne deres muligheder for at finde arbejde. Det er ikke hjælp til selvhjælp at tage ansvaret fra disse mennesker ved at putte dem i en kasse.
Hvorfor ikke begynde med 100 % individuelle sagsbehandlinger, hvor den enkelte er i fokus. Gør vi det er det min overbevisning, at vi opildner vores medmenneskers behov for selvrealisering, behov for at være selvstyrende/selvkontrollerende samt lyst til at tage ansvar for eget arbejdsliv. I sidste ende vil det betyde langt flere kommer i ordinært arbejde.
Hvad så med de sygdomsramte, hvordan ser det ud der? Desværre tænker jeg, at det er udtryk for et X-menneskesyn, når man ikke lytter til Fredericianerne, deres læger og deres lægefaglige eksperter. Det kan kun være et udtryk for, at man mener de mangler selvdisciplin og ikke vil tage ansvar samt er dovne når man år efter år vælger at kaste dem ud i det ene forløb efter det andet.
Disse mennesker ville også arbejde, hvis de kunne. Det ligger i vores natur – vel og mærket hvis man vælger at se på mennesker ud fra et Y-menneskesyn, hvilket jeg i allerhøjeste grad gør. Jeg synes det er beklageligt, at en sagsbehandler kan tilsidesætte en lægefaglig vurdering. Mener lokalpolitikerne, at en sagsbehandler i højere grad kan vurdere, at en Fredericianer kan klare et arbejde end en læge kan? I så fald, hvordan booker man en lægefaglig konsultation hos en sagsbehandler på jobcentret i fald der er kortere ventetid der end hos ens egen læge?
Hvorfor er der så lang sagsbehandlingstid når man ansøger om hjælpemidler? Hvorfor er det lokalpolitikerne, der sætter rammerne for skolernes dagligdag når det burde ligge hos den daglige ledelse?
Hvorfor inddrager lokalpolitikerne ikke Fredericianerne langt mere i de politiske beslutninger? Det er alle spørgsmål jeg synes jeg mangler svar på og når jeg ikke får svar på mine spørgsmål fra jer politikere så må jeg drage mine konklusioner ud fra oplært teoretisk viden og så bliver jeg desværre bedrøvet for resultatet af mine egenanalyser. Derfor ville det være super fedt med svar fra Jer så mine små analyser kan blive gjort til skamme.
Min holdning er, at Fredericianerne er aktive mennesker, der i høj grad er selvstyrende og gerne vil tage ansvar for eget arbejdsliv. Fredericianerne vil gerne involveres og høres og blive set. De vil gerne tage et ansvar.
Jeg håber på, at der er et flertal af lokalpolitikere, der vil arbejde indædt på, at fremtidige lokalpolitiske beslutninger, herunder beslutninger om arbejdsgange i de kommunale instanser, bliver gennemsyret af et Y-menneskesyn.
Vi skal væk fra kassetænkning og vi skal sørge for Fredericianerne store som små bliver mødt med en tro på, at de gør det bedste de kan og vi skal ikke ende ud i reelt at fratage dem muligheden for at være aktive, muligheden for at kunne tage ansvar eller muligheden for selvrealisering.
Søren Haastrup
Byrådskandidat
Alternativet Fredericia
