Den 29. juli kunne man læse i JP, at hjemvendte syrienskrigere nu kunne få hjælp til at komme sig oven på deres modbydelige krigshandlinger i form af terapi, bolig, uddannelse og arbejde, alt imens vore svage og syge borgere må klare sig selv, men de laver jo heller ingen ulykker, så de kan holde holde hjulene i gang i det offentlige system.
Man græmmes over politikernes beslutninger om at tilgodese kriminelle, som har valgt en anden levevej. Hvorfor bliver disse unge ikke afvist ved grænsen? Det kan godt være, at man tror, man kan gøre dem til bedre mennesker, men hvor er forældrenes ansvar, da denne radikalisering jo ikke kommer fra den ene dag til den anden? Hvor meget skal danske skatteborgere blive ved med at koste på mennesker, som hverken vil det land de bor i eller bidrage til det fælles velfærd, som de i rigelig mængder har høstet af i rigtig mange år, så der ikke er råd til velfærd for vore egne?
Formanden for praktiserende læger udtaler d. 28. juli i Avisen DK at svage og syge mennesker urimeligt bliver presset i kommunerne, hvilket vi har set flere gange i Fredericia Kommune, endda så meget at folk vælger den sidste udvej. Unge med alvorlige psykiatriske diagnoser får heller ikke den lovgivningsmæssige hjælp, ældre syge må vente i månedsvis på hjælp, og uanset om det er Kommunen, Regionen, Embedslægen, Patientsikkerheden eller what ever man henvender sig til, så er svaret NEJ, det er sandelig ikke noget, vi kan tage os af, men klag til din egen Borgmester. Men hvad hjælper det, når han er en del af det offentlige system, som sparer mere og mere på velfærden til de svageste i vores samfund?
Efter politikernes udsagn har vi rigtig god velfærd i Danmark, men så længe vi i Danmark ikke er i stand til at hjælpe vore egne udsatte, svage, syge og ældre, behøver vi ikke at rede resten af Verden.
Karen Møberg
Blåhøj 12
Fredericia
