Som vi skrev i går har blomsterdekoratør Kristine Lyngsaa Gudiksen, Iris Blomster i Fredericia, sammen med det danske landshold netop vundet guld ved Nordisk Mesterskab i moderne blomsterkunst i Musikhuset i Helsinki, Finland i weekenden. Fredericia Avisen spurgte i dag Kristine om guldet og den rejse, som hun har været på før og under mesterskabet.
”Nordisk Mesterskab er lidt atypisk i forhold til andre konkurrencer, hvor man ofte deltager individuelt. Det her er en holdkonkurrence, og vi skal kunne arbejde sammen. Det handler om teamwork, og selvom vi går i træningslejr seks måneder før et mesterskab, så får vi ”lukkede opgaver”, dvs., vi ved ikke, hvad vi skal arbejde med, før vi står midt i mesterskabet,” fortæller Kristine og fortsætter:
”Vi får en forberedelsesdag, hvor vi udtænker planer og strategier for, hvordan vi vil gribe opgaven an. Vi kan kun gisne om et perfekt udgangspunkt, vi kan træne nogle teknikker, som vi kan bruge i flere henseende, men faktisk er det vigtigste, at vi lærer hinanden at kende, både hvad angår de stærke og svage sider. Derfor har vi også arbejdet med teamånd og trænet i timevis; fire personer og en coach”.
Kristine Lyngsaa Gudiksen er i dag 38 år, og har de sidste 16 år været ansat ved Iris Blomster. Hun har to børn og er lykkelig gift, og så har hun sit fag og blomster på hjernen.
”Jeg tænker mange tanker, når jeg står med blomster. Jeg ser muligheder. Jeg ser personlig udvikling. Derfor er det også en forløsning at vinde her. Det er kulminationen på mange timers passion og arbejde. Vi udvikler os også under konkurrencer, så jeg tager meget med hjem.”
Hvordan var det at være i Finland?
”Det var en stor oplevelse. Vi tog af sted med spænding i maven, og jeg havde aldrig været i Finland. Det var et meget nyt sted. I Sverige og Norge kan vi forstå hinanden, men i Finland forstår man ikke en klap. Det er også tankevækkende, at der er en fremmede verden lige om hjørnet, for så langt er der jo ikke til Helsinki,” siger Kristine med smil og fortæller videre:
”Men de 48 timer i byen går virkelig stærkt, og man når ikke at opleve så meget af miljøet rundt om. Vi går i vores egen lille osteklokke, men jeg nåede da at tænke på de mennesker, der løb Helsinki Marathon – mange så udmattede ud. Sådan tænkte jeg også, at vi havde det, i alt fald mentalt.”
Hvad har folk sagt?
”Kunder, familie og venner har været glade og imponerede. Vi er blevet godt modtaget, siden vi landede søndag aften. Men vi skal nok lige nå at forstå det hele. Lige nu, er vi bare super glade og stolte”.
