Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, fortæller om hvordan det er, når noget vedrørende folkeskolen er på forhandlingsbordet, når der tales kommunale budgetter.

Igen til dette års budgetforhandlinger var folkeskolen oppe at vende til forhandlingerne. Flere partier har været ude at ytre, at de vil have lærerne, får flere timer, mens snakken også går på, at flere partier vil renovere byens folkeskoler.

Vi starter dog et andet sted med Per Breckling, der har været formand for Fredericia Lærerkreds siden 2008. Det er mange år i samme stol, men sådan ser Per ikke på det.

– Det er ikke hårdt. Jeg er der stadig, fordi det er fedt. I 2020 kom jeg i hovedbestyrelsen, og har hovedvægten der. På den måde har jeg det lidt som et jobskifte, siger Per, der overtog kasketten som lærerformand den 1. april 2008:

– Det var lige efter overenskomsten på landsplan. Så det var lige direkte ind i den, og det var kort tid før IT-boblen braste sammen. Der var gode lønstigninger, som man kun kan drømme om i dag. Vi steg 13 % i løn over tre år, og det sker ikke i dag, siger Per Breckling og fortsætter:

– Der var en ny arbejdstidsaftale, som jeg husker tidligt med en masse teknik og aktivitetsoversigter, der skulle ind i en stor, fællesregnemaskine. Der var fakta mellem undervisning og de andre opgaver. Jeg husker, at jeg vendte mig en ekstra gang om natten. Pludselig følte jeg, at der var 650 lærere og det var deres forhold jeg havde ansvar for.

Med de mange år som lærerformand har Per Breckling prøvet en del. Siden hans tiltræden har der været skiftet en del ud på den politiske front, men én ting har været fælles for alle dem, som Per har talt med.

– Det har været forskelligt på den måde, at der har været forskellige præferencer og interesser. Jeg synes, at alle de politikere, jeg har mødt, har jeg ikke mødt nogen, der ikke var til at tale med. Jeg har haft dialog med alle. Ikke alle har lyttet, det er jeg uforstående over for, men nej. Det er naturligt. Vi har altid haft en dialog og respekt. De har respekteret min position, og jeg håber, at de har oplevet jeg respekterer dem. Der er ikke partiforskel i det, slår han fast.

En af de største ændringer i Per Brecklings tid skete i forbindelse med reformen i 2014, hvor der blev lavet et forståelsespapir.

– Skolereformen trådte i kraft, og der lavede vi en lov 409, som afslutning på lockouten. Vi lavede med skoleforvaltningen det papir om, hvordan vi så hvordan vi arbejder i Fredericia. Der var større fleksibilitet. Det var komme-gå-tid. Det var der man aftalte man gennemsnittet med, at man skulle undervise 733 timer om året. Året efter blev det vekslet til en aftale. Politisk kunne man ikke kalde det en arbejdsaftale, så vi kaldte det en forståelse. Det gjorde, at vi havde mindre problemer med at rekruttere. Hvis man var ansat i de vilde år, og kunne få læsset timer på hele tiden og ikke kunne forberede sig ordentligt, og der tænkte nogle der var styr på det i Fredericia og der var respekt for arbejdet, siger Per.

Men hvordan er det så, når der forhandles som det var tilfældet i 2014? Det spurgte vi lærerformanden om.

– Det som det handler om er, at jeg er politiker i den situation ligesom byrådet er det. Jeg forsøger at finde argumenter og begrundelser, som giver det bedste resultat for mine medlemmer og dermed for folkeskolen og skal afveje det imod de muligheder, der er. Det gælder i forhold til administrationen og forvaltningen, som man har samarbejde med i forhold til konkrete sager. Man arbejder med politiske ideer og indsatsområder. Det har vi skullet i forhold til skolereformen, og det har været svært. Når man vælger at indføre en reform, der har gode elementer, der er kommet via en lockout, hvor de følte sig trådt på, er det svært at få et medejerskab til at løfte i flok. Der var modstand, som jeg forsøgte at sælge, hvis vi havde respekt, så var der større mulighed for at lykkes, siger han.

Siden Per Breckling startede som lærerformand er der sket en del. Før i tiden blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved lærernes ageren på samme måde som der bliver det i dag.

– Det er samfundsudviklingen. Når man skriver lærer eller læge, så er det dét samme. Det er autoritetspersoner som i det moderne samfund, er mere og mere under pres. Det gør de blandt andet, fordi før i tiden, at præsten og læreren var dem, der var uddannet. Det er vi ikke ene om mere. Det er den ene ting, der spiller ind. Også større fokus på individet, men en øget grad af egoisme og en mindre grad af at ofre sig selv. Det er en samfundsudvikling, som jeg synes er trist og den rammer lærerne. De skal i højere grad fagligt kunne forsvare deres handlinger. Det bedste billede er, at da jeg var barn og sagde at jeg havde fået skældud. Mine forældre slog ikke, men de skældte mig ud. Nu til dags tager forældrene til Aula og skriver til læreren hvad det er for noget. Barnet får opbakning til at have handlet rigtigt, siger Per Breckling.

Til budgettet i 2019 blev det vedtaget, at der skulle laves en temperaturmåling på hele 0-18 års området i Fredericia Kommune, herunder var et fokus på folkeskolen.

– Temperaturmålings begrebet kan man mene om hvad man vil. Det er i orden at man vil undersøge det, fordi det ligger i ordet. Vi skal stå på mål for at vi leverer ordentlig kvalitet. Jeg har et problem med, at man ikke som samfundspartner inddrages. Forhold til den konkrete sag og ikke bliver orienteret. Når man så kan blive præsenteret for det på et offentligt møde bliver jeg nødt til at reagere, når der er ting som der ikke er realiteter og evidens i. Fx var der en sammenligning af undervisningstimeantallet med tallet i Fredericia og de andre kommuner rundt om, og jeg har til gode at vide, hvor tallene kommer fra. Ingen i Kolding, vejle eller Middelfart kan genkende de tal. Der er ingen, der har vist mig en optælling. Selvom man skal bevare roen, når sådanne ting bruges, er det ufint. Man bliver vred og irriteret, men samtidig er det en del af et game. Man vælger som politiker de tal der passer bedst til en, siger Per Breckling.

Ved sidste års budget blev der kastet penge i folkeskolernes retning i Fredericia, og det var sød musik i lærerformandens ører.

– Der blev kastet 100 millioner i driften, som endte med 12 millioner kroner, der blev lagt op til rammerne med renovering eller ny skole. Det er en god ting, og det er noget som forvaltninger, politikere og fagforeninger har gjort opmærksom på i lang tid. Når de udmønter det året efter er det rigtig godt. Den gode historie er, at man har valgt at gøre det på fem matrikler, så er der dem tilbage, der har stort behov, siger han.

I år er lærernes arbejdstid blevet bragt ind i forhandlingerne af Dansk Folkeparti og Venstre, og den debat startede i medierne.

– Man arbejder med to scenarier. Som i år, hvor det var offentlig, at der er partier, der vil noget med lærernes arbejdstid, og så arbejder vi i dialoger med politikerne, og så arbejder vi offentligt med det, fordi vi synes, at offentligheden har krav på at vide, hvad der sker. Det kan jeg ikke kun tale med mine egne medlemmer om, da der er nogle børn, forældre og elever, der skal leve med det. Derfor bliver det ofte en offentligt ting, og sådan er det nogle gange. Andre gange ved jeg ikke noget om det, fordi det foregår i lukket rum. Jeg foretrækker dog, at de tager det til en offentlig debat, da jeg kan kvalificere noget af det, de mener. Sådan håber jeg, at de opfatter det, slutter Per Breckling.

Skriv en kommentar