Kop & Kande fejrer kaffens dag

0
15

Kaffens dag fejres lokalt fredag den første oktober i Kop & Kande i Midtpunktet, men bag forklædet på den smilende isenkræmmer gemmer sig en bred viden om det brune guld.

– Vi sætter fokus på kaffens dag på den måde med at Kaffediva som er en lokal instagram blogger kommer forbi vores butik. Hun er super dygtig til at lave lattéart og har meget forstand på kaffe. Hun vil være at finde hele dagen hvor hun brygger stempel- og filterkaffe. Hun brygger på vores espressomaskine Sage hvor hun laver espresso og latté med lattéart.

Finn Engberg har selv et stort kendskab til kaffens mange facetter og han vil også stå til rådighed med at guide hvilke bønner der passer bedst til de maskiner de sælger. Sage er topmodellerne hos Kop og Kande dem beskriver Finn således:

– Hvis man vil være sin egen barista, så er Sage maskinerne sjove at lege med, der hvor magien opstår er når man steamer mælken og laver en perfekt mælkeskum. Det er en speciel oplevelse når man rammer sweetspottet for at mælkeskummet er helt perfekt.

Selvom Finn Engberg står her i Kop og Kande er isenkræmmer så har han arbejdet med kaffe og rejst ud i den store verden for at besøge de helt små kaffebønder i sydamerika.

– Jeg har været hos det der i dag hedder Jacobs Douwe Egberts som er verdens største Pure-Play Coffee Company. Der var jeg så heldig at få en tur til Columbia hvor jeg rejste rundt i tolv dage sammen ti andre kollegaer. Vi så hvordan man dyrkede kaffen i Colombia, det var så fascinerende at se.

Vejen for en kaffebønne er lang, når en familie for eksempel ejer en mark og de får tre børn, så deles deres mark op i tre dele. Det betyder at jordlodderne bliver mindre og mindre og der bliver flere der så skal handle med kaffen.

– En kaffe kan gå igennem 150 mellemled før end den ender hjemme i vores kaffemaskine. Man kan plante et træ og så går der fire til fem år før det begynder at give kaffebønner. Et træ giver cirka 500 gram formalet kaffe hjemme i Danmark på hylderne, der skal mange træer til, nogen gange kan man høste to gange mens man andre steder kun kan en gang.

Kaffebønnerne bliver efter høsten enten lufttørret eller tørret i møller.

– En lille bonde i Columbia dyrker kun den højlandsbønne der hedder Arabica. De dyrker dem fra 600 til 1700 meters højde, bare at komme frem til de marker det er ikke altid lige nemt. Når man så kommer frem så bor bondemanden typisk midt på sin plantage og har det jeg vil kalde et blikskur. De har selvfølgelig vand og køkken, de har også gas, tv og paraboler.

Bæredygtighed og det at handle direkte med forhandlere er blevet en stor ting i vores del af verden, men hvordan sikrer man sig at man kan støtte en lokal bonde bedst muligt?

– Der er ingen tvivl om at når man kigger på de store kaffefirmaer og de store certificeringer så giver de bonden en bedre pris eller uddannelse så de dermed kan få en bedre pris. Det kan også være at de gør noget godt for miljøet så kaffen dyrkes bedre. Når man kigger på certificeringer som er på de kaffer vi kender i Danmark så som UTZ, Rainforest Alliance og Fairtrade så giver de bondemanden et bedre udgangspunkt for at udvide sig, siger isenkræmmeren/kaffeksperten.

Hvad betyder en god kop kaffe for dig?

– En kop kaffe for mig betyder det samme for mig som så mange andre danskere, når jeg står op om morgenen glæder jeg mig til den første kop kaffe. Jeg er fagidiot på den måde at jeg kan drikke alle typer kaffe, jeg kan drikke den kold, jeg kan drikke den varm. Jeg kan drikke en kaffe der har stået hele dagen, personalet griner lidt af mig nogen gange. Men når jeg skal have den helt rigtige kop kaffe om morgenen så er den ikke som sådan hellig, men jeg tager mig tid til det. Jeg laver en stor café latté med en god espressobønne, mørkristet med god power i også er der godt med mælk på.

Skriv en kommentar