Fredericia Vold er et velbevaret fæstningsanlæg fra 1600-tallet. Det består nu af otte hele bastioner, en halv bastion samt volden langs Østerstrand, der munder ud i Kastellet. Der er et væld af historier og kulturarv i dette store anlæg, og man kan både se det og mærke det, hvis man kigger efter. Fæstningen har haft sin udformning siden 1650, men der er foretaget mange forskellige ændringer forskellige steder. Det gør, at bastionerne fortæller forskellige historier. Kongens Bastion er gået fri af de store ombygninger, som ramte flere af de øvrige bastioner i begyndelsen af 1700-tallet og under de slesvigske krige midt i 1800-tallet. Når man ser på Kongens Bastion, så ser man derfor et smukt eksempel på, hvordan de fleste af fæstningsanlæggets bastioner så ud efter genopbygningen af fæstningen efter 1660. Det var nemlig nødvendigt at genopbygge fæstningen allerede få år efter den stod færdig. Årsagen til denne nødvendighed var, at Danmark i 1657 kastede sig ud i en ny krig mod Sverige, der desværre for Danmark forløb meget anderledes, end man havde håbet. Den svenske konge, Karl X Gustav, var en storslået hærfører. Den svenske hær invaderede hurtigt Jylland og belejrede Frederiksodde i to måneder. Den 24. oktober 1657 stormede svenskerne den nye fæstningsby. Efter få timers kamp blev fæstningen erobret og hærget. Da krigen sluttede i 1660, kunne man så gå i gang med genopbygningen.

Kongens Bastion fremstår i dag som en stærk bastion med alle dens klare forsvarsmæssige linjer. Foto: Museerne i Fredericia

Det er netop dette 1600-tals udtryk som Kongens Bastion stadig fremviser i sin udformning. Bastionen var som de øvrige oprindeligt blevet bygget med et hult indre, men ved genopbygningen i 1660’erne blev bastionernes hule indre fyldt op med jord, og der blev opbygget en hævet skydestilling, en såkaldt kavaler. Det var kun Slesvigs Bastion og Dronningens Bastion, der ikke blev fyldt med jord, men i stedet forblev hule, hvilket de stadig er i dag.

Under genopbygningen af fæstningsanlægget i 1660’erne nedlagde man den oprindelige hovedindgang til byen, som oprindeligt lå i voldstykket mellem Dronningens Bastion og Kongens Bastion og med indgang til Kongensgade, der var byens bredeste gade med de mest fornemme huse i 1600-tallet. Det var bl.a. gennem denne port, at svenskerne var brudt ind i fæstningen under angrebet i 1657.

Den nye indgang til fæstningsbyen blev i stedet flyttet ud på østsiden af Kongens Bastion, hvor åbningen også er i dag. Den nye port blev dog aldrig det storslåede indgangsparti, som man havde tænkt. Efter at have erstattet den et par gange besluttede man i 1780 at opstille en simpel barriereport, for til sidst at fjerne den helt.

Kongens Bastion set fra Dronningens Bastion, ca. 1914. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Den nye indgang til byen blev, i lighed med den gamle indgang, forsynet med en foranliggende   ravelin. En ravelin havde til formål at sløre og forsvare indgangen og portåbningen ind til byen, da en åbning i volden naturligvis var et sårbart punkt. Man byggede nu en stor og imponerende ravelin foran Kongens Bastion og Danmarks Bastion. Langs ravelinens nordside og herefter vestside smøg den oprindelige indgang til byen sig. Fæstnings Allé svarer til det oprindelige vejforløb nord om ravelinen, hvorimod Hugo Matthiessens Vej først kom til senere.    

Kongens Bastion har dog tidligere haft en bygning, som nu er væk. I anden halvdel af 1800-tallet voksede Fredericia voldsomt meget indbyggermæssigt, og der var en række praktiske ting, der blev nødvendige at udbygge. Det gjaldt eksempelvis for byens vandforsyning. I 1890 opførte Fredericia Vandværk derfor en ny højdebeholder på Kongens Bastion. Højdebeholderen bestod af fire vandbeholdere, der blev gravet ned i bastionens top, og her blev der opført et monumentalt indgangsparti, udført i beton. Højdebeholderen på Kongens Bastion var i brug frem til 1961, hvor indgangspartiet blev sprængt bort og de fire vandbeholdere blev fyldt op med jord, hvorefter bastionen har fået det udseende, som den har i dag. Kongens Bastion er klart et besøg værd, og fra toppen er der en god udsigt både ud fra volden, ind mod midtbyen og ud til Lillebælt.