En fascination som stadig i dag – eller måske igen? – udgør en stærk og nærværende inspirationskilde for en lang række kunstnere. Men er der heri en sammenhæng med Skønvirkens naturforståelse? Og hvorledes reflekterer samtidskunsten vores natursyn i dag?

Til denne udstilling har vi sat tre fremtrædende keramikere, Malene Hartmann Rasmussen, Manuel Canu og Marianne Nielsen stævne til at fortolke og aktualisere emnet. Ud fra tre vidt forskellige temperamenter og kunstneriske strategier er de gået i dialog med udvalgte værker fra Skønvirkesamlingen.

Malene Hartmann Rasmussen zoomer ind på detaljer, forstørrer dem op og arrangerer dem i hele tableauer, der pirrer vores fantasi og nysgerrighed. Med referencer til myternes og eventyrernes verden skaber hun med elementer fra naturen fortællinger, der balancerer mellem glæde og gru.

Ud fra en fænomenologisk tilgang undersøger Marianne Nielsen grænsen mellem natur og kultur, som når blomster plukkes og arrangeres i buketter. Eller når blomsten fortolkes i det bestandige materiale, som keramikken er, og bliver til et værk.

Manuel Canu er dykket ned i et gammelt tegningsmateriale af duvende tang. Som et glemt alfabet har han vakt det til live igen ved at gentage planternes rytmiske duven i både tegning og ler. Gennem det processuelle arbejde vokser en oplevelse af naturen som spirituelt erkendelsesrum.

Med afsæt i et udvalgs af keramiske værker fra museets samling af pragtværker fra Skønvirkeperioden formidler de tre kunstnere varierede fortolkninger af vores forhold til naturen, dens væsen og betydning for os i dag. Naturen som ramme og præmis, som spor og spejling på tværs af tid og sted.

Skriv en kommentar