Hele 46 % huskede at give mor en blomst eller anden erkendelighed på Mors dag. Knap så godt ser det ud for de danske fædre. Kun 37 % svarer, at de plejer at blive fejret på Fars dag. Og værst ser det faktisk ud i Jylland, hvor ligestillingen virkelig er i ubalance på den front, for her er det under en tredjedel af fædrene, der bliver fejret.

Men det skal, der laves om på! Statoil i Fredericia har nemlig fået den idé at bruge dagen på at hylde og forkæle nogle af de mange bilglade fædre, der trofast påtager sig tjansen med at passe og pleje hjemmets bil. For i de danske familier er det langt oftere mændene (i 82 % af tilfældene), der tager turen forbi servicestationen for at tanke, støvsuge bilen, fylde sprinklervæske på eller køre en tur i bilvasken.

Men hvad ønsker de jyske fædre sig egentligt på Fars dag? Direkte adspurgt svarer over halvdelen ’JA’ til spørgsmålet om, hvorvidt de af og til dømmer om bare at køre ”miles away” for en stund – uden familien … Og hvad er mere fordrende for sådan en tur end lidt ekstra brændstof i tanken – og tilmed Statoils nye brændstof miles, der tager ’far & bil’ op til 2,7 % længere på literen. Statoil i Fredericia åbner derfor et særligt miles-spor ved Snaremosevej 180 (Erritsø) kl. 9:30 til kl. 12:12. Det gratis miles-spor er kun for fædre, men alle andre er velkomne til at komme forbi tankstationen, der i dagens anledning serverer lidt lækkert mad og drikke i tidsrummet.

Underholdningen er ligeledes sikret med besøg af de to danmarksmestre i freestylerap, Pede B og MC Ollie, der ikke vil lægge fingrene imellem, når de ærligt og kærligt afgør, hvor meget benzin eller diesel fædrene og deres biler fortjener. Hvem har mon fortjent eller mest brug for at komme flest ”miles away”?

– Vi ser jo langt flere mænd end kvinder her på servicestationen. Og det er også stort set altid manden, der stiger ud af bilen for at tanke, mens kvinderne bliver siddende i bilen, udtaler butikschef Eddie Hedegaard fra Statoil i Fredericia.

Eddie Hedegaard smiler og glæder sig til at kunne gøre noget godt for de omsorgsfulde bilfædre på torsdag.

”Vores helt nye brændstof hedder miles og kan tage bilen op til 2,7 % længere på literen. Og den nyhed synes vi var sjov at kombinere med fejringen af ’Far’. I det særlige miles-spor er der derfor kun adgang for fædre, og de kan se frem til en sjov og unik oplevelse, når de møder vores to rappende bilspottere, der tjekker bilen ud og forærer dem det antal gratis litrer miles, de finder passende,” slutter Eddie Hedegaard, der også garanterer, at alle, der når ind i miles sporet inden for de 2,7 timer, får gratis miles til en dejlig køretur på Fars dag.

Eventen finder sted torsdag d. 5. juni 2014 på Statoil på Snaremosevej 180 (Erritsø) i tidsrummet 9:30 – 12:12.

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2500 interview med et repræsentativt udvalg af danske fædre i perioden 23.- 26. maj 2014.