John Nyborg: Det er let at falde – men svært at rejse sig uden et fællesskab

0
14

John Nyborg mistede i 2008 sin hustru efter længere tids sygdom. Han lærte både der og tidligt i sit liv, at man skal have et stærkt fællesskab og fundament for at klare sig.

John Nyborg er født i fiskebyen, Esbjerg, som han selv siger. Han er søn af en fiskerfamilie, hvor faren i en alder af kun 14 år var og levede som fisker. Moren var hjemmehjælper og livet med to hårdtarbejdende forældre i et socialt miljø gjorde indtryk på Nyborg. 

Den sociale bevidsthed blev skabt og grundlagt af værdierne i det vestjyske, og undervejs i livet gør Nyborg sig flere observationer, som senere danner grundlag for både de fagpolitiske og politiske værdier. 

– Min mor var hjemmehjælper i en tid, hvor de sled sig selv ned, og da min far som fisker sagde, at jeg ikke skulle vælge hans vej i livet, gik både jeg og mine søskende en anden vej.

– Jeg blev pædagog, selvom min far jokede lidt med mig. Jeg skulle tage en mandeuddannelse, sagde han. Maskinmester klingede godt i hans øre, men sådan gik det ikke, men jeg lærte meget af livet. Min fars skib sank, og med det kommer livserfaringer. Man oplever måske, at nogle tjener kassen på fisk i samme periode. De bliver millionærer, mens andre fiskere kæmpede for at kunne tjene til en eksistens. Jeg så også de gode sider, hvordan fællesskabet, familien, de nærmeste og vennerne hjælper til. Det er fællesskaber, der får folk videre, man skal ikke stå alene, fortæller han. 

John Nyborg har altid haft et politisk hjerte, men han blev aktiv sent i livet. 

– Jeg læste til pædagog og blev det, fordi jeg havde brug for at bidrage til, at børnene fik en tryg hverdag i børnehaven eller fritidshjemmet, når nu forældrene skulle ud at tjene penge, fortæller han. Børnene skulle have en god dagligdag, det lå politikeren meget på sinde, og senere var vejen at skabe gode rammer for kollegerne, så de kunne give børnene det bedste af dem selv. I 2001 blev han formand for BUPL i Vejle Amt, og derfra tog det fagpolitiske arbejde form, siger John Nyborg.

– Jeg har altid haft et politisk hjerte, men da jeg gik ind i BUPL, blev jeg fagpolitisk aktiv, så det er først i 2011, at jeg bliver politisk aktiv. Dengang havde Socialdemokratiet ikke magten i Fredericia, og jeg ville dyrke det sociale område mere. Jeg var først medlem af partiet, blev så næstformand og senere formand, faktisk i det år, hvor Jacob Bjerregaard blev valgt til borgmester. Jeg var formand i fem år. Det var vildt spændende, tilføjer lokalpolitikeren. 

I 2016 bliver han valgt som folketingskandidat for socialdemokraterne i Fredericia, og det var noget helt andet, men værdierne var dog de samme. Det lå ham meget på sinde at kæmpe for de svageste, dem som uforskyldt kommer i en situation, hvor sygdom fører til arbejdsløshed. Det er let at falde, men svært at rejse sig, bemærker han. Han ville have mennesket i fokus, og det lå dybt i ham, at man skulle hjælpe til. 

– I 2008 mistede jeg inden for 24 timer både min hustru og min mor. Jeg havde set, hvordan en sygdom kunne optage hele livet. Min kone var ramt af sklerose i en sådan grad, at hendes liv mistede værdi løbende. Efter hun takkede nej til medicinen, gik det stærkt. Jeg holdt hende i hånden i to dage, til hun åndede ud. Det var hårdt. Dagen efter døde min mor. Sorgen blev definerende for mig. Jeg gjorde op med mit liv. Jeg må være ærlig. Man mister kontrollen, når sådan noget sker. Den stabile verden man levede i, bliver en anden, men jeg husker, at jeg måtte være stærk for mine børn. De var 18 og 21 år dengang. Jeg skulle have dem videre i livet, og det kom de. Vi blev i huset, som dannede rammen for familien. De fik uddannelser, og i takt med, at de kom videre, bearbejdede jeg sorgen. Begge mine børn er i dag selvstændige og har klaret sig godt, hvilket jeg er stolt af, fortæller han med et smil. Han kom dog selv først videre, da de havde fået uddannelser, jobs og kærester i livet. 

– Jeg så, at de var kommet på plads med deres eget liv. Der faldt en sten fra mit bryst. Jeg fandt kærligheden i Fredericia i Heidi, og jeg husker faktisk, at min datter dengang sagde, at jeg skulle videre i livet. Hun havde passet på mig, og jeg på hende, men børn skal ikke passe på deres forældre, men det gør man nok alligevel. Jeg er lykkelig for, at jeg kunne finde kærligheden i Heidi, og skabe en familie med hende, og hendes tre børn også. En ny base om en ny kærlighed, kan man sige, siger Nyborg eftertænksomt og fortsætter:

– Livet leves ikke i en lige linje. Der er op og nedture, men har vi fællesskabet kan vi komme videre fra nedturene, og det handler i høj grad om det netværk, man selv skaber gennem livet, men også om det sikkerhedsnet som kommune og stat spænder ud over os alle. Jeg husker tydeligt, hvordan vi sad fast i sygdommen, der gennem 12 år desværre kun udviklede sig en vej.

Det var ikke et ordentligt liv til sidst, og derfor gav hun også op. Jeg husker også, hvordan hun mange gange til sidst bare ønskede at dø, fordi hun mistede så mange kompetencer, at livet ikke var værd at leve.

De bump undervejs i livet blev også, de mindesten og indsatsområder, der blev og er vigtige for politikeren. 

– Det politiske for mig er at sikre, at vi har de systemer, der kan hjælpe mennesker, når de falder. Jeg ved også, at den sagsbehandling, der gives, kan gå flere veje. Jeg ved også, at det kan være svært at finde en form for sandhed, når det kommer til dialog med systemet. Jeg ved også, at man ikke altid kan hjælpe alle, men alle skal behandles ordentligt og tilbydes hjælp. Det er meget vigtigt for mig, siger han.

(Foto: Matthias Niels Runge Madsen, AVISEN)

John Nyborg er stolt af den udvikling, byen har været igennem siden 2013. 

Han flyttede selv til byen i 2010, og sønnen i 2012. Han husker, at de har talt om, at byen manglede caféer, restauranter og liv – det liv, sønnen kendte i Aarhus. Men der er sket meget siden.

– Altså alene det, at vi kan sidde på en kaffebar i hjertet af Fredericia, og folk strømmer ind fra morgenstunden viser, hvor meget liv, der er i byen nu. 

– Der er skudt nye bygninger op, det er liv og man kan med egne øjne se den positive udvikling, byen har været igennem. Erhvervsudviklingen, med Business Fredericia i spidsen, har desuden været helt fantastisk at følge. Virksomheder er flyttet til byen, og det betyder i sidste ende arbejdspladser, hvilket glæder mig, men vi skal gøre mere endnu, mener John Nyborg. 

Et fokus fra Nyborg og Socialdemokratiet går på at få fredericianerne udenfor arbejdsmarkedet i job, og her skal kommunen hjælpe til i samarbejde med alle aktører. 

– Vi skal have fokus på fredericianerne, der ikke er i arbejde. Vi skal dyrke det partnerskab vi har med Business Fredericia, virksomhederne og organisationerne. Om lidt åbner Elgiganten i Fredericia, og det er klart, at vi skal arbejde for, at så mange fredericianerne som muligt får job der, og har de ikke kvalifikationerne, så skal vi kompetenceudvikle, så de står bedre. Vi skal også sikre, at de unge får fritidsjob i vores by, fordi vi ved, at når man starter med fritidsjobbet, så danner det grobund for succesen på jobmarkedet senere i livet. De unge lærer arbejdsfællesskabet at kende, og det kan i sidste ende betyde, at de får noget stærkt med i bagagen til fremtidens job. Derudover har jeg tidligere nævnt, at fremskudte indsatser virker, og det skal vi have mere af, siger Nyborg og slutter glad, da han går ud af mødet. 

– Det er fantastisk at se, hvordan folk bruger byen. Jeg mærker også, at fredericianerne taler byen op. 

Der har også været bump, men et af dem skal op igen. Fredericia er i mine øjne en perle ved kysten og et knudepunkt for virksomhederne og indbyggerne, der gør det fedt at bo her.

Skriv en kommentar