Kolding Kommune inviterer til indvielse af Klimapavillonen i Bypark Øst i Kolding fredag d. 21. april, kl. 10 – alle er velkomne.

Klimapavillonen er Koldings nyeste udflugtsmål, hvor man kan slå sig ned og spise sin madpakke, lave mad over bål og nyde den bynære natur.

’Vi forventer, at klimapavillonen bliver anvendt en del til undervisning og naturvejledning, men Klimapavillonen kan benyttes af alle. Vi er meget stolte af bygningen, og glæder os til de mange muligheder stedet rummer’, fortæller projektleder og landskabsarkitekt Thomas Thinghuus.

På væggen i Klimapavillonen er der en tavle, hvor man løbende kan finde information om byparkens udvikling til klimatilpasningsområde i 2017-18.

Program for indvielsen:

Alle interesserede er velkomne til indvielsen, hvor der vil være taler af:

Friluftsrådet

Lokale- og Anlægsfonden

Formanden for Teknikudvalget i Kolding Kommune, Knud Erik Langhoff.

Børn fra Marielundskolen og en naturvejleder fra Naturskolen demonstrerer, hvordan Klimapavillonen fungerer i brug.

Kolding Kommune byder på lidt at spise og drikke.