Medicinalindustrien sørger for beskæftigelse til 80.000 personer

0
(Foto: Avisen)

I 2023 skabte medicinalindustrien en omsætning i den øvrige økonomi på knap 76 milliarder kroner, og det krævede 80.000 personer at holde medicinalindustrien kørende, når man medregner deres underleverandører. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen indeholder oversigter, der viser medicinalindustriens bidrag til enkelte branchers omsætning og beskæftigelse.

Det går rigtig godt for den danske medicinalindustri for tiden, og det har positive effekter i resten af økonomien.

Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter tal på medicinalindustriens bidrag til den danske økonomi, når man også medregner underleverandører og følgeerhverv.

I 2023 øgede medicinalindustrien omsætningen i resten af økonomien med knap 76 milliarder kroner.

– Medicinalindustrien er vigtig for dansk økonomi, ikke mindst fordi den skaber vækst i den resterende del af økonomien. Det gælder den normale drift, og vi vil også se det fremover i forhold til investeringerne i nye fabrikker, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

36.300 personer var i beskæftigelse direkte i medicinalindustrien, mens 44.100 personer var i beskæftigelse som følge af medicinalindustrien. I alt lidt mere end 80.000 personer.

– Man snakker ofte om, at medicinalindustrien ikke er så beskæftigelsestung. Men for hver beskæftiget i selve medicinalindustrien skal der så også regnes med én beskæftiget uden for medicinalindustrien som følge af medicinalindustrien produktion. Det er større end i mange andre brancher, siger Sofie Holme Andersen.

Analysens hovedkonklusioner

  • Medicinalindustrien øgede omsætningen i resten af økonomien med knap 76 milliarder kroner i 2023. Samtidig var 36.300 personer i beskæftigelse direkte i medicinalindustrien, mens 44.100 personer var i beskæftigelse som følge af medicinalindustrien.
  • Erhvervsservice-branchen og den øvrige industri havde den største omsætning som følge af medicinalindustrien.
  • Erhvervsservice var samtidig den branche, der havde flest beskæftigede som følge af medicinalindustrien.

Læs analysen her

FC Fredericia bekræfter tilgang af klublegende

0
Christian Ege Nielsen. FC Fredericia - Thisted FC. 12. maj 2019. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Som forventet er FC Fredericias nye assistenttræner Christian Ege. Det har FC Fredericia nu bekræftet i en pressemeddelelse.

I sidste uge offentliggjorde FC Fredericia, at Anders Clausen stopper som assistenttræner, og afløseren er allerede nu på plads, de klubben har indgået en to-årig aftale med 33-årig Ege, der samtidig indstiller karrieren som fodboldspiller.

– For FC Fredericia er det en vigtig tilgang, da vi først og fremmest styrker trænerteamet med en lokal fæstningsdreng og tidligere anfører med over 300 kampe for FC Fredericia. Derudover har det altid ligget i kortene at Christian og FC Fredericia igen skulle arbejde sammen, grundet Christians lokale forankring og tidligere betydning for FC Fredericia. At det allerede sker efter kun to år væk fra FC Fredericia er glædeligt, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen og fortsætter:

– Christian har tidligere haft en stor rolle i klubben som anfører og spiller, og vi ser et stort potentiale i ham som træner. Han har en stor passion for faget, hvilket er blevet styrket de sidste to år i Århus Fremad, hvor han har arbejdet som spillende assistenttræner. Århus Fremad ligger i skrivende stund til oprykning til NordicBet Ligaen. Udover at vi får en særdeles kompetent assistenttræner, så får vi også en ”FC’er” tilbage i klubben, som altid har repræsenteret FC Fredericia på bedste vis.

Christian Ege har tidligere spillet i FC Fredericia i mere end 10 sæsoner og har 310 kampe for FC Fredericia.

En fejring af heltemod og tradition

0

Hvert år siden 1850 har Fredericia været centrum for en særlig markering, der ærer mindet om det historiske udfald den 6. juli 1849. Denne tradition, kendt som 6. Juli-Dagene, har gennem generationer samlet folk til at mindes og fejre den sejr, der blev opnået under Treårskrigen. I år fortsætter denne traditionsrige fejring, og byen byder både på kendte ritualer og nye, spændende aktiviteter. Se hele programmet her for den historiske fejring og dagene op til.

Slaget ved Fredericia: Heltemod og sejr

Den nat mellem den 5. og 6. juli 1849 udspillede der sig en dramatisk begivenhed i Fredericia. Under Treårskrigen mod de slesvig-holstenske oprørere, lancerede de danske styrker et modigt og velkoordineret udfald, der resulterede i en afgørende sejr. Dette slag cementerede Fredericias plads i historiebøgerne og blev et symbol på dansk modstandskraft og strategi. General Bülow, General de Meza, og andre fremtrædende militærledere stod i spidsen for det dristige natteangreb, som formåede at overraske og besejre fjenden. Den efterfølgende morgen var sejrens sødme til at tage og føle på, og Danmark kunne fejre en vigtig sejr i kampen for nationens selvstændighed og frihed. Nu markeres 175 års jubilæet i Fredericia.

Traditioner lever videre

Markeringen af 6. Juli-Dagene er rig på traditioner, der gennem årene er blevet en fast del af festlighederne. Hvert år kan man opleve fakkeltoget den 5. juli om aftenen, hvor hundredvis af fakler lyser op og symboliserer lyset, der brød frem efter nattens slag. Næste morgen vækkes byen af kanonsalutter fra Prins Georgs Bastion, og en procession bevæger sig gennem byens gader, hvor folk i historiske uniformer og med flag hylder fortidens helte.

En vigtig del af ceremonierne er også kranselægningen ved monumenterne for de faldne, hvor både lokale og besøgende samles for at mindes de, der ofrede deres liv for fædrelandet. Flaghejsningen og de højtidelige taler er med til at skabe en stemning af respekt og eftertanke.

Nye tiltag for familier og børn

I år har arrangørerne lagt ekstra vægt på at inddrage børn og unge i festlighederne. Der er planlagt en række aktiviteter, der skal gøre historien levende og engagerende for de yngre generationer. Børn og deres familier kan blandt andet overnatte i telte på Fredericia Vold, deltage i børnejazz-koncerter, og opleve slagets historie genfortalt i børnehøjde.

Der er også mulighed for at fortolke Slaget ved Fredericia med moderne midler såsom graffiti ved Ungdommens Hus, og nattevægtere vil tage børnene med på rundvisninger gennem byen, hvor de deler spændende anekdoter fra 1849. Dette nye fokus på børn og familier sikrer, at traditionen fortsætter med at leve og udvikle sig.

Fæstningsdagene: En hel uge med festligheder

Udover selve 6. juli strækker festlighederne sig over en hel uge, kendt som Fæstningsdagene, fra den 30. juni til den 7. juli. Programmet er spækket med begivenheder, der hylder byens historie, kunst og kultur. Der er noget for enhver smag, fra historiske udstillinger og guidede ture til koncerter og workshops.

Den 30. juni åbner udstillingen om Slaget ved Fredericia på bymuseet, hvor besøgende kan få en dybere forståelse af slagets betydning. Der er også guidede ture på volden, koncerter i Trinitatis Kirke, og forskellige kreative workshops på biblioteket for de mindste.

En uforglemmelig oplevelse

Juli-Dagene i Fredericia er en unik og uforglemmelig oplevelse, der kombinerer historisk ære med nutidens festligheder. Det er en tid, hvor byens borgere og besøgende kan samles for at fejre fortiden, værdsætte nutiden og sikre, at traditionerne lever videre i fremtiden.
Tag del i festlighederne og oplev den særlige atmosfære, der gør 6. Juli-Dagene til noget helt særligt. Besøg Fredericia og bliv en del af denne storslåede tradition, der fejrer heltemodet og sejren, der formede en nation.

Program

30. juni

  • 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia på Fredericia Bymuseum (For børn)
  • 14.00: Guidet tur: Kanonerne på Prinsessens Bastion
  • 20.00: Koncert i Trinitatis Kirke med Henrik Rungs symfoniske koncertdrama “Slaget ved Fredericia”

1. juli

  • 10.30-11.30: Workshop på Fredericia Bibliotek: Mal din egen børnemedalje (For børn)
  • 10.00-17.00: Hvalsafari ture på Lillebælt med MS Marianne
  • 18.00-20.00: Hvalsafari på Lillebælt inkl. smørrebrød

2. juli

  • 11.00-15.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen (For børn)
  • 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia på Fredericia Bymuseum (For børn)
  • 14.00: Guidet tur: Byens Porte
  • 16.30-17.30: Foredrag med Kasper Green Munk på Fredericia Bibliotek
  • 16.00: Koncert på Rådhuspladsen med SMUK og Fredericia Musicalteater

3. juli

  • 11.00-15.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen (For børn)
  • 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia på Fredericia Bymuseum (For børn)
  • 14.00: Workshop på Fredericia Bibliotek: Mal din egen børnemedalje (For børn)
  • 16.00: Orgelpræsentationskoncert i Trinitatis Kirke

4. juli

  • 11.00-15.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen (For børn)
  • 10.30-11.15: Morgensang 6. Juli special på Fredericia Bibliotek
  • 11.00-13.00: Hvalsafari med M/S Sabine (For børn)
  • 12.00-16.00: Udstilling af Forsvarets køretøjer på J.B. Nielsens Plads (For børn)
  • 14.00: Guidet tur: Byens Porte
  • 16.00: Koncert på Rådhuspladsen med Den Danske Scenekunstskole
  • 16.30-17.30: Foredrag på Fredericia Bibliotek: Danmarks Riges Grundlov af 1849

5. juli

  • 10.00-22.00: De Danske Landsoldaters teltlejr på Prinsessens Bastion (For børn)
  • 10.00-22.00: Open By Night i byens butikker
  • 12.00: Gammel Vagt og Gardehusarregimentets Hesteskadron ankommer på Landsoldatpladsen (For børn)
  • 14.00: Jazzkoncert ved Tøjhuset: Boysen/Andersen Band

6. juli

  • 06.25: Gammel Vagt stiller op ved Landsoldaten (For børn)
  • 06.30: 27 kanonsalutter på Prins Georgs Bastion (For børn)
  • 07.00-07.55: Reveillestyrken og SMUK marcherer gennem byen
  • 07.00: Gratis morgenmad i Tøjhusets baggård
  • 08.00: Flaghejsning over Prinsens Port
  • 08.00: Børnejazz ved Tøjhuset: Flensborg/Venndt DUO (For børn)
  • 09.30: Morgensang i Trinitatis Kirke
  • 10.00-10.30: Mindegudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke
  • 10.30-11.00: Fortælling i børnehøjde på Fredericia Biblioteket (For børn)
  • 11.00-13.00: Procession med flag og orkestre
  • 12.00: Jazzkoncert ved Tøjhuset: Blå Mandag Jazzband
  • 13.30: Gadeteater med Teater Figuletta på J. B. Nielsens Plads (For børn)

7. juli

  • 09.00: 175 års jubilæumsmarch fra Landsoldatpladsen med Militærhistorisk Forening Fredericia
  • 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia på Fredericia Bymuseum (For børn)

Se hele hele programmet her

Affaldspose på komfur skyld i brand

0

Tirsdag eftermiddag opstod der en brand i en lejlighed i Fredericia.

Branden skete i en stuelejlighed i Prinsessegade og blev anmeldt tirsdag klokken 13:46, hvor nogen bemærkede røgudvikling fra lejligheden. Brandvæsnet kom til stedet, hvor der ikke var nogen hjemme i den pågældende lejlighed.

De fik derfor sparket døren op og kunne se, at komfuret var tændt, og ovenpå det stod en affaldspose, som var blevet antændt og skabte røgudvikling, som TrekantBrand fik styr på.

Efterfølgende er en 36-årig mand blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Fem køretøjer involveret i færdselsuheld

0
Foto: AVISEN

På Taulovmotorvejen skete der tirsdag et harmonikasammenstød.

Uheldet skete klokken 17:46, hvor i alt fem parter var impliceret i uheldet. Den ene part blev kørt til tjek på Kolding Skadestue, men politiet oplyser, at det ikke er alvorligt.

De implicerede parter er en 43-årig polsk mand, en 78-årig kvinde fra Middelfart, en 35-årig mand fra Fredericia, en 54-årig mand fra Børkop og en 58-årig kvinde fra Fredericia.

SOSU-offer fra Kolding skal ikke vente årevis på erstatning efter overgreb

0

FOA har 130 medlemmer, der venter i årevis på erstatning efter vold på jobbet. En af dem er Line Andersen, som er 30 år og social- og sundhedsassistentelev i Kolding Kommune, som kan se frem til 31 måneders ventetid på afgørelsen i sin erstatningssag, efter at hun i december 2022 blev overfaldet på jobbet.

Og et nyt svar til retsordfører for SF, Karina Lorentzen bekræfter, at sagsbehandlingstiderne hos Erstatningsnævnet er steget voldsomt. Hun vil derfor have justitsministeren på banen og sikre ressourcer og mere i lønposen til dem, der behandler sagerne.

– Det er jo uanstændigt at mennesker, som vi beder om at arbejde i erhverv med en risiko for vold, skal lide yderligere, fordi de ikke kan få afgjort deres erstatningssager. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, siger hun.

– Vi kan se, at sagsbehandlingstiderne går i vejret igen, da man ikke fornyer ekstra midler til området efter 2020. Og det er en smule mærkeligt, at medarbejderne som sidder med erstatningssagerne til minkerhvervene lige er blevet tilbudt 5000 kroner mere i lønposen om måneden for at fremme sagsbehandlingen, mens dem som sidder med mennesker udsat for vold på deres arbejde, ikke får en rød reje ekstra, fortsætter Karina Lorentzen.

FOA fortæller, at en ældre mand med Alzheimers i Lines pressede fire fingre mod hendes hals og efterlod hende med blå mærker, psykiske traumer og en langvarig og dyr sygemelding. Siden har Erstatningsnævnet udsat hendes sag to gange, og beskeden sidst var, at der nu går yderligere 16-17 måneder inden hun kan få en afgørelse.

Ifølge et svaret til Karina Lorentzen ventede ofre for vold i 2019 ventede 34 dage på en afgørelse om erstatning, mens ofre i nye sager i 2023 se frem til en afgørelsestid på 260 dage. For gamle sager er der i 2023 næsten to års ventetid, nemlig 622 dage.

Pinsetrafikken kulminerer fredag eftermiddag

0

I pinsen sætter mange sig bag rattet for at udnytte den forlængede weekend til at besøge familien eller tage i sommerhus. De mange biler på vejene giver øget risiko for tæt trafik og forlænget rejsetid. Vær også opmærksom på trafikken i og omkring Fredericia som følge af Royal Run pinsemandag.

Pinsen er næste skud på stammen i rækken af helligdage på denne side af sommerferien, og som altid betyder det, at mange vil begive sig ud på en længere køretur, hvilket kan give perioder med tæt trafik, kødannelser og forlænget rejsetid.

Fredag eftermiddag mellem kl. 13.00 og 19.00 er det tidspunkt med størst risiko for at blive fanget i en kø, da udrejsetrafikken her vil blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik, når folk skal hjem fra arbejde.

Lørdag mellem kl. 11.00 og 14.00 er der ligeledes risiko for tæt trafik flere steder i landet.

Trafikken vil disse dage hovedsageligt bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland og Fyn via E20 og rute 21 mod Sjællands Odde, mens det modsatte scenarie vil udspille sig om mandagen på 2. pinsedag, hvor hjemrejsetrafikken vil give udfordringer på samme strækninger, men denne gang i østgående retning mod København og omegn.

Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de nævnte tidsrum.

Ekstra pres på sommerhusområder

Det flotte og solrige forårsvejr forventes at trække rigtigt mange mennesker mod de store sommerhusområder rundt omkring i Danmark. Trafikalt vil det især give udfordringer på rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 21 mod Sjællands Odde, rute 11 langs den jyske vestkyst mellem Ribe og Ringkøbing og rute 40 mod Skagen.

Vær opmærksom på Royal Run

2. pinsedag er der Royal Run med deltagelse af tusindvis af løbeglade danskere. Det kan give lokal tæt trafik omkring værtsbyerne Brønderslev, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og København.

Vær ekstra opmærksom i og omkring Fredericia, hvor trafikken til arrangementet vil blande sig med pinsens hjemrejsetrafik. Det gælder særligt i tidsrummet mellem kl. 8.30 og 12.00.

Læs mere om trafikken ved Fredericia

Læs mere om Royal Run

Trafikale restriktioner på E45

Vejdirektoratet er lige nu i gang med at udbygge E45 på en cirka 38 kilometer lang strækning mellem Vejle og Skanderborg, hvilket kan give anledning til forlængede rejsetider. Det skyldes en række trafikale restriktioner i forbindelse med arbejdet.

Læs mere om udbygningen af E45

Følg med i trafikudviklingen

Husk at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen for dette er større, når der er mange biler på vejene.

Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at holde sig opdateret om udviklingen i trafikken på ruten både før og under køreturen. Det kan du gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens du sidder i bilen. Her vil du løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver en bedre chance for at undgå kedelige overraskelser i trafikken. Skulle der opstå problemer på ruten, kan du måske nå at ændre rute eller afrejsetidspunkt.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Læs Vejdirektoratets trafikprognose

Bilforhandler udsat for tyveri

0
Skoda
Skoda Erritsø - Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Skoda på Vesterballevej i Fredericia er blevet udsat for et tyveri.

Tyveriet er sket i tidsrummet fra mandag klokken 16:40 og frem til tirsdag klokken 06:30, hvor en personbil har fået stjålet både fælge og dæk, og efterfølgende er blevet klodset op.

Dødsfald Fredericia den 15. maj 2024

0

Leif Gravlund Poulsen, Fredericia, 1955-2024

Hans Hansen, Fredericia, 1939-2024

Jens Stengaard, Fredericia, 1934-2024

https://gardeniablomster.dk/

Bekymringer om økonomien på anbringelsesområdet

0
Foto: AVISEN

Økonomiafdelingen i Middelfart Kommune har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet årets første budgetopfølgning pr. 31. marts 2024. Resultatet af opfølgningen blev gennemgået på det seneste byrådsmøde, hvor en række bevillinger også blev godkendt.

Budgetopfølgningen viser, at de tiltag, som Byrådet vedtog sidste år for at sikre budgetoverholdelse, begynder at virke. På trods af udfordringer på nogle områder, ser det overordnet positivt ud med et overskud på 6,8 mio. kr. i ordinær drift.

Morten Weiss Pedersen, gruppeformand for De Konservative, udtrykte sin tilfredshed med udviklingen.

– I forlængelse af det du siger, er det dejligt at planen med at holde budgetterne virker, og derfor vi ikke kommer ud i ikke gennemtænkte nedskæringer. Engang imellem skal der falde roser af, og det skal der her, sagde han.

Lasse Schmücker fra Enhedslisten delte sine bekymringer omkring anbringelsesområdet.

– Overordnet er det okay at kigge ind, men jeg har bekymringer i forhold til anbringelsesområdet, der har 15 millioner kroner i minus. Vi har resten af året, hvor vi skal kigge ind i det, og vi kan ikke lave om på det, så vi skal have fokus på det, og ellers får vi fortsat udfordringer. Selvom det ser godt ud, er der lidt bekymringer også, sagde han.

Borgmester Johannes Lundsfryd anerkendte de nationale udfordringer, som kommunen står overfor.

– Det er vigtigt at have fokus på det. Det er en udfordring, man ser i hele Danmark, og det er en national udfordring på området, der eksploderer i de her år, så det er vigtigt at have fokus på, sagde borgmesteren som kommentar på Schmückers bemærkning.

Den samlede budgetopfølgning viser, at kommunen står overfor et merforbrug på 27,3 mio. kr. på skattefinansieret drift, hvoraf Familie og Forebyggelsesområdet står for knap 60%. Forventningen er dog, at der vil være et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i driften, når den finansierede del af serviceværnet medregnes.

På anlægssiden forventes et historisk højt niveau med et nettoanlægsomfang på 179,1 mio. kr. Dog kan forsinkelser i anlægsprojekterne medføre, at anlægsniveauet bliver lavere.

Budgetopfølgningen medfører et forventet samlet kasseforbrug på 82,7 mio. kr., primært på grund af et højt anlægsomfang og indskud i Landsbyggefonden. Økonomiudvalget står overfor udfordringer med merudgifter på arbejdsskadeforsikring og andre områder, men der arbejdes aktivt med handleplaner for at opnå økonomisk balance.

Et enigt byråd endte med at godkende den første budgetopfølgning.

Spritbilist mistede herredømmet i sving – tre biler involveret i uheld ved Bjert

Spritbilist mistede herredømmet i sving – tre biler involveret i uheld...

0
KRIMI. En 40-årig mand fra Odense blev lørdag aften anholdt og sigtet for spirituskørsel efter et færdselsuheld på Stenderup Strandvej ved Bjert i Kolding...