Politiet blev i nat klokken 02.45 tilkaldt til en villa på Baldersvej, da en nabo havde opdaget, at der muligvis var en indbrudstyv på spil, da han havde set en person med en lommelygte, der gik rundt i villaen.

– En politipatrulje blev sendt til stedet, hvor det blev konstateret, at der var begået indbrud i villaen. En politihund snusede sig frem til indbrudstyven, som er en 21-årig mand fra Fredericia, der blev anholdt, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen, der er leder af Patruljecenter Syd, til Fredericia Avisen.

Den 21-årige skal muligvis fremstilles ved Retten i Kolding senere i dag.