I løbet af torsdag aften klokken 19.00 til fredag morgen klokken 08.00, har der været begået indbrud i en lejlighed på Valmuevej i Fredericia. Indbrudstyven har fået hoveddøren op ved at dreje den indvendige vrider om via dørens brevsprække.

– Der er endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet, oplyser vagtchef Bent Hedeager Nielsen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.